Ung svensk mand udleveret og fængslet for dobbeltdrab i Herlev

Retten i Glostrup har netop varetægtsfængslet en 19-årig svensk mand i sagen om dobbeltdrabet i Herlev den 25. juni. Den 19-årige blev tidligere i dag udleveret fra Sverige til Københavns Vestegns Politi.

Den 19-årige er sigtet for sammen med andre medgerningsmænd at have dræbt to mænd på hhv. 21 og 23 år og have forsøgt at dræbe en 22-årig mand. Drabene og drabsforsøget fandt sted i Sennpeshaven i Herlev den 25. juni kort før kl. 18. Der er i alle tilfælde tale om svenske statsborgere.

Den 19-årige svenske mand blev varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig.

I alt fire fængslede i sagen

Den 19-årige er en af i alt tre mænd, som svensk politi, på Københavns Vestegns Politi foranledning, anholdt mandag den 15. juli. Københavns Vestegns Politi arbejder fortsat sammen med de svenske myndigheder om at få de to andre mænd udleveret.

Antallet af fængslede i sagen om dobbeltdrabet er nu oppe på fire. De to anholdte i Sverige blev fredag den 12. juli varetægtsfængslet in absentia og lørdag den 29. juni fængslede Retten i Glostrup en 21-årig mand. Denne fængsling skete bag dobbeltlukkede døre, men Københavns Vestegns Politi kan nu bekræfte at også den 21-årige er sigtet i sagen om dobbeltdrabet.

Store bøder ved lastbilkontroller i Syddjurs og Aarhus

Tungvognscenter Nord ved Nordjyllands Politi har onsdag 3. juli og torsdag 4. juli været på kontrol i henholdsvis Syddjurs Kommune og Århus Havn. Det resulterede i adskillige bøder.

Der blev i Syddjurs Kommune på Århusvej/Lufthavnsvej kontrolleret 29 lastbiler onsdag.

Og her havde en udenlandsk vognmand ikke sine tilladelser i orden.

”Vognmanden havde ikke til hensigt at betale bøden, så det blev nødvendigt for os at montere en hjullås på lastbilen,” forklarer politikommissær fra Nordjyllands Politi, Jan Stagsted.

Desuden afslørede kontrollen, at en udenlansk chauffør blandt andet havde kørt uden førerkort i lastbilens takograf, hvilket medførte en del følgeovertrædelser af køre-/hviletidsbestemmelserne.

På Århus Havn, Østhavnsvej/Tongavej, kontrollerede Tungvognscenter Nord 83 lastbiler, heraf var 18 udenlandske. Her blev resultatet følgende:

• En vognmand kørte uden at være i besiddelse af en EU-fælleskabstilladelse, hvilket takseres til 35.000 kr. i bøde.

• En  nyansat chauffør havde stort set kørt 3 dage i træk, med det længste daglige hvil på 6 timer og det korteste på 3 timer. Dette medførte en del overtrædelser, hvilket beløb sig til en bøde på ca. 60.000 kr.

• En tyrkisk chauffør havde heller ikke styr på det daglige hvil, da han kun havde afholdt en time. Derudover havde han i to uger kun afholdt henholdsvis 14 timer og 17 timer som hans ugehvil, der skal være på 25 timer og 45 timer.

• En serbisk vognmand havde ikke udfyldt CEMT kørselslogbog korrekt og kørte derfor uden tilladelse. Derudover var lastbilens takograf manipuleret med impulstallet, hvilket bevirker, at lastbilen kan køre hurtigere end tilladt.

På Århus Havn skete kontrollen i samarbejde med Told, SKAT, Århus Kommune og Færdselsstyrelsen.

Politikommissær Jan Stagsted erklærer sig tilfreds med begge kontroller.

”VI fik en god dialog med flere chauffører, der blandt andet blev vejledt om at overholde køre-/hviletidsbestemmelserne,” lyder det fra Jan Stagsted.

Politiets samlede bødekrav over de to dage lå på cirka 250.000 kr.

Trafikstyrelsen kontrollerede ved samme lejligheder 34 lastbiler, heraf blev 11 af dem indkaldt til syn, mens et sæt nummerplader blev afmonteret.

Slagsmål i Aalborg

2 grupperinger har i dag være i slagsmål, hvorunder 2 personer er kommet til skade.

Den 07-07-2019 Kl. 2052 indgik en anmeldelse om at en person var stukket med kniv. Ved udrykning til stedet kunne politiet konstatere at 2 grupperinger havde været i slagsmål med hinanden på Vestre Alle i Aalborg.

 

Baggrunden for slagsmålet kender vi ikke endnu, men politiet har lige nu anholdt 7 personer der har direkte tilknytning til sagen. Ud af de 7 personer er 2 kommet lettere til skade som følge af at være stukket med kniv. Ingen af dem er kommet kritisk til skade.

 

Personerne er alle fra Aalborg og Nørresundby området, og er i alderen mellem 15 og 18 år.

 

De sociale myndigheder er også inde over sagen ligesom forældrene kontaktes.

 

Lige nu forestår en større efterforskningsopgave med at klarlægge hændelsesforløbet og optakten til det.

 

Politiet har umiddelbart ikke flere kommentarer til sagen før i morgen tidlig, hvor vi forventer at have et bedre overblik.

Opfølgning på uheld ved Trustrup

Opfølgning om uheldet ved Trustrup

Østjyllands politi har nu via norsk politi fået bekræftet at der er foretaget underretning af de pårørende i Norge.
Herudover kan Østjyllands politi nu bekræfte, at de afdøde fra ulykken er identisk med 2 norske statsborgere på henholdsvis 34 og 7 år gamle. De 2 overlevende fra den norske personbil, er identiske med en 32 årige kvinde og en 6 årige pige.

Uheld ved Trustrup

Alvorligt færdselsuheld ved Trustrup

Østjyllands Politi modtog lørdag kl. 1105 en anmeldelse om, at der på Albøgevej i Trustrup, var sket i uheld mellem en norsk indregistreret personbil og et tog fra Letbanen.
På baggrund af anmeldelsen, blev der iværksat en massiv redningsindsats og herunder myndighedssamarbejde. I den forbindelse er der bla. rekvireret havarikommission og bilinspektør.
Der pågår pt en større undersøgelse af uheldsstedet. Af hensyn til den igangværende undersøgelse er det alt for tidligt at sige noget om årsagen til uheldet.

I den norske personbil var der en norsk familie med 2 voksne og 2 børn. De er alle indbragte til undersøgelse på Skejby Sygehus. Status er pt at en voksen mand og dennes søn er afgået ved døden i forbindelse med uheldet. De 2 andre personer der var personbilen er udenfor livsfare, men indlagt på Skejby Sygehus.
Der er ikke konstateret tilskadekommende i letbanens tog.

Der er pt ikke yderligere til uheldet, da undersøgelsen pågår på uheldsstedet. Der pågår et samarbejde med de norske myndigheder i forhold til de tilskadekomne og deres pårørende, hvorfor der pt. Ikke er yderligere oplysninger.

Pas på at dit pas er gyldigt længe nok

Især mange danskere der vil rejse til Tyrkiet fra Hamborg kommer i klemme på grund af tyrkiske regler om gyldighed af pas

Mange danskere tror, at bare passet er gyldigt, til de vender hjem igen fra ferie, så er alt godt. Det er det ikke nødvendigvis.

Vær opmærksom på reglerne i det land, du rejser til. De forskellige lande har forskellige krav til gyldighed af pas. Udlændingekontrolafdelingen i Padborg (UKA Vest) oplever især problemer for  folk, der skal til Tyrkiet. Tyrkiet kræver nemlig, at passet er gyldig mindst fem måneder EFTER hjemrejse.

Rigtigt mange bliver derfor afvist af flyselskabet, når de står for eksempel i lufthavnen i Hamborg, som mange danskere flyver fra. I en dansk lufthavn, kan man om nødvendigt få lavet en forlængelse hos politiet på stedet. Det kan du ikke i en tysk lufthavn.

Det betyder, at du skal tilbage til Danmark og have forlænget dit pas, før du kan genoptage rejsen. Rigtig ærgerligt.

Du kan finde reglerne for det land, du skal til her: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/

Østjyllands Politi forlænger lukning af lokaler

Det opholdsforbud, der p.t. gælder i klublokalerne på Kappelvænget 8 i Aarhus V, bliver nu forlænget. Forbuddet mod at opholde sig på stedet blev udstedt den 21. juni, og det gælder nu foreløbigt frem til den 19. juli kl. 19.00.

stjyllands Politi har vurderet, at der fortsat er en risiko for, at klublokalerne på adressen kan blive mål for et angreb i forbindelse med den verserende bandekonflikt.

”Billedet er det samme, som da vi udstedte forbuddet, og da vi vægter borgernes sikkerhed og tryghed højere end noget andet, har vi valgt fortsat at holde klublokalerne lukket, ” siger politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Den uændrede situation gør også, at politiet fortsat har ekstra fokus på området og stadig vil være meget synlige for borgerne, ligesom den intensive efterforskning af de kriminelle fortsætter ufortrødent.

Så sent som i torsdags blev en 35-årig mand idømt fængsel i to år og ni måneder, fordi hans DNA blev fundet på en skarpladt pistol, der lå gemt i området.

Visitationszonen i Aarhus gælder ligesom lukningen af klublokalerne foreløbigt frem til 19. juli 2019 kl. 19.00.

Årvågen medarbejder reddede sydjysk virksomhed fra direktørsnyd

Kriminelle udnytter travlhed og feriesæson til at sende falske mails i direktørens navn for at få overført store beløb.

En sydjysk virksomhed med pæn millionomsætning kan takke en årvågen medarbejder for, at det ikke lykkedes en kriminel at få udbetalt over 400.000 kroner, efter at selskabet havde modtaget en falsk mail i direktørens navn.

Hændelsen fandt sted i november 2018 – mens der begyndte at blive travlt op til jul – hvor der dumpede en mail ind fra chefen, der ikke var på kontoret den dag.

 

Direktøren anmodede om, at firmaet overførte 435.600 kroner til en bankkonto i Østeuropa.

 

Til at begynde med gik medarbejderen i dialog med afsenderen om, hvordan beløbet blev overført – indtil det gik op for den ansatte, at mailen reelt ikke var fra direktøren, men fra en fremmed mailkonto. Og blandt andet fordi korrespondancen var på dansk, havde medarbejderen ikke umiddelbart fattet mistanke til mailen.

 

Virksomheden overførte aldrig nogen penge, men meldte i stedet forsøget på bedrageri til Syd- og Sønderjyllands Politi, der stadig er i gang med efterforskningen.

 

Ofte før ferien

Denne type hændelser kendes også som CEO-fraud eller Business Email Compromise (BEC). Og forsøgene på svindel sker i tilgift ofte, mens direktøren er på ferie eller rejse, så det er sværere at opdage bedrageriet med det samme.

 

Rammer store og små

De kriminelle gik i dette tilfælde efter en større virksomhed. Men en ny tendens er, at også mindre sportsforeninger m.m. bliver udsat for denne type bedrageriforsøg, hvor henvendelserne fx kommer i formandens navn. Her er der tale om forholdsvis små beløb – få tusinde kroner – hvilket er med til at gøre, at det tager længere tid at opdage bedrageriet, fordi henvendelserne ikke skaber mistanke.

 

Hacker sig ind

Svindlerne har desuden ofte hacket sig frem til en række interne oplysninger, og derfor ser disse mails ofte meget troværdige ud, når det gælder form og indhold.

 

Bedrageriet finder sted ved hjælp af

  • Falske fakturaer sendt til økonomiansvarlige eller bogholdere.
  • Falske e-mails sendt til økonomiansvarlige eller bogholdere, der foregiver at komme fra en chef eller en kollega, med besked om at overføre et større beløb til en konto.

Kort frist

Svindlerne forsøger desuden ofte at stresse medarbejderen med korte tidsfrister. Og de kriminelle udnytter ofte situationer, hvor den pågældende chef er svært tilgængelig, fx i ferien.

– Nu begynder sommerferiesæsonen. Og dermed er risikoen for direktørsnyd større. Af samme årsag er det vigtigt, at alle i virksomheden er klar over risikoen, og at der er klare arbejdsgange for at sikre sig mod denne type bedrageri. Også bestyrelserne i sportsforeningerne bør være opmærksomme, understreger vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion.

Han pointerer desuden, at svindlerne bliver mere og mere professionelle.

– De kender – lige som i eksemplet fra Sydjylland – ofte navnet på direktøren og andre nøglepersoner, ved hvornår de skal slå til, og kan ofte formulere sig på fejlfrit dansk, fastslår vicepolitiinspektøren.

 

Gode råd

Chr. Østergård kommer med 13 gode råd til at imødegå CEO-fraud eller Business Email Compromise (BEC).

  • Indfør et dobbelt kontrolsystem når virksomheden godkender fakturaer og betalinger, og sørg for at procedurerne overholdes på alle niveauer.
  • Indfør en beløbsgrænse på fakturaer og overførsler af penge, hvor alle skal være ekstra opmærksomme på forsøg på svindel.
  • Besvarer du en mail fra en person, der beder dig om at overføre penge, så tjek at ”besvar-adressen” er den samme som afsender-adressen i den mail, du modtog. Det er på denne måde, at flere sager om forsøg på bedrageri er blevet opdaget.
  • Ring – også gerne for en sikkerheds skyld – til den i virksomheden, der beder dig overføre penge, og få bekræftet, at mailen er korrekt. Og aftal på forhånd, at chefen selv ringer og bekræfter, at det haster med at overføre store beløb.
  • Videresend mailen til chefen, hvor du sikrer dig, at det er den rigtige mailadresse, du bruger. Og ved denne lejlighed kan chefen bekræfte, at overførslen er korrekt.
  • Overvej hvilke oplysninger virksomheden lægger på hjemmesiden og på Facebook. Det er ofte her, svindlerne får deres informationer. Det gælder fx oplysninger om, at chefen holder ferie, og at mails derfor skal sendes til andre.
  • Hold jeres IT-systemer og antivirussoftware m.m. opdaterede.
  • Gør det til en vane at ændre jeres passwords til computere, maskiner, kameraer m.m. med jævne mellemrum. Kriminelle kan forsøge at skaffe sig adgang til jeres netværk ved at hacke sig ind på fx et overvågningskamera, hvis I ikke har ændret passwordet, som I fik af producenten.
  • Vær altid opmærksom på vedhæftede links i mails. Svindlere vedhæfter ofte falske links, der lukker virus ind i firmaets IT-systemer. Nogle IT-vira giver svindlerne adgang til virksomhedens mailkorrespondance, og virusangrebet kan således være første fase i bedrageriet.
  • Vær specielt opmærksom hvis I skal overføre penge til udenlandske kontonumre. Svindlere bruger ofte udenlandske bankkonti, da de er sværere at spore. Vær også særligt opmærksom, hvis I fx modtager en faktura fra en fast leverandør med et nyt kontonummer.
  • Informer jeres personale i alle led i organisationen om risikoen og fortæl dem, hvordan de spotter svindlen.
  • Vær især opmærksom hvis mailen indeholder sproglige fejl – som tilfældet ofte er, hvis en tekst er oversat via Google Translate. Stavefejl i virksomhedsnavne og adresser kan også være et tegn på, at der er tale om forsøg på svindel.
  • Spørg jeres IT-leverandør om der er styr på mailsikkerheden i virksomheden. Det gælder fx teknologier som SPF1, DKIM, og DMARC, der kan sortere uønskede mails fra. Og hvis teknologierne ikke er sat op, så spørg hvorfor.

Politiet advarer mod mistænkelige mails i sommerferien

Sommerferien er højsæson for de såkaldte CEO-frauds (direktørsvindel), hvor bedragere forsøger at lokke penge ud af virksomheder eller foreninger ved på mails at udgive sig for direktør eller bestyrelsesmedlem. Anmeldelser til politiet viser, at også mindre foreninger er et yndet mål for svindlerne.

Jeg har brug for dig til at overføre 4.820,00 EUR til en modtager i dag. Jeg har bankoplysninger, Kan du foretage betaling nu?

Hvis man modtager en besked som denne fra sin chef i ferieperioden, er det en god ide at dobbelttjekke, hvem pengene skal overføres til, og om afsenderen faktisk er, hvem han siger, han er. Henover sommeren har politiet tidligere år set de såkaldte CEO-frauds, hvor gerningspersoner forsøger at franarre virksomheder eller foreninger oplysninger eller pengebeløb ved at udgive sig for at være direktøren og bede om en pengeoverførsel.

”I sommerferien er der ofte kun få medarbejdere på arbejde, og de skal måske løse nogle andre opgaver, end de plejer. Så når der kommer en mail, der beder om en pengeoverførsel, kan der være større risiko for, at en vikar ikke stiller spørgsmål eller kender de normale sikkerhedsrutiner ved betalinger og overførsler, og i stedet bare gør som man bliver bedt om. Det udnytter gerningspersonerne bag CEO-fraud,” forklarer Trine Møller, som er centerchef for politiets Landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK).

 

Landsdækkende center giver overblik

Igennem et stykke tid har LCIK nu set en udvikling i anmeldelser på CEO-fraud, hvor især omfanget af sager rettet mod mindre foreninger er stort.

”Vi kan se, at de i høj grad målretter deres bedrag mod små foreninger, som de prøver at franarre mindre beløb – typisk under 5.000 Euro,” forklarer Trine Møller og fortsætter:

”Fordi vi nu har samlet alle sager med økonomisk it-kriminalitet i et landsdækkende center, får vi bedre overblik og mulighed for at se mønstre og tendenser, som vi ikke bemærkede tidligere. Derfor har vi opdaget, at gerningspersonerne ikke kun går efter større virksomheder, men altså går meget specifikt efter små foreninger, og derfor slår vi nu alarm og advarer også foreninger mod denne kriminalitetsform”.

 

Hav en ordentlig procedure

CEO-fraud foregår typisk via e-mail, hvor gerningspersonen sender en e-mail til fx kasseren i en forening fra en e-mail adresse, der – på overfladen – ligner bestyrelsesformandens. Her vil gerningspersonen bede om at få overført et bestemt pengebeløb – ofte under indtrykket af, at det haster.

Hvis man reagerer på e-mailen, vil gerningspersonen typisk følge op med en e-mail indeholdende de kontooplysninger, som der ønskes overført penge til samt bede om at få tilsendt en kvittering for overførslens gennemførsel.

Selvom de falske mails ofte ser ægte ud, er det ifølge Trine Møller relativt let at undgå at blive narret, hvis man blot tager nogle simple forholdsregler og har nogle enkle procedurer på plads i sin virksomhed/forening.

”Helt lavpraktisk kan man jo prøve at ringe eller sms’e til  direktøren eller bestyrelsesmedlemmet og få vedkommende til at bekræfte, inden man overfører pengene. Man kan også klikke på navnet på afsenderen i mailen. Som oftest vil man kunne se, at det ikke er direktørens eller bestyrelsesmedlemmets navn, men et andet navn, der kommer frem, når man trykker på det,” siger Trine Møller og slutter:

”Det er også en god ide at tale med medarbejderne eller foreningsmedlemmerne om CEO-fraud, så de er opmærksomme på det. Og skulle uheldet være ude, så reager hurtigt, så du kan nå at få standset overførslen ved at tage kontakt til banken.”

 

Hvad kendetegner en CEO-fraud e-mail?

1. Personlig stilet. Gerningspersonen har gjort sit forarbejde og stilet e-mailen personligt med det rigtige navn. Typisk vil afsenderen Det haster. Gerningspersonen opstiller typisk en meget kort tidsfrist for overførslen, og vil ofte bede om at få overført betalingen nu-og-her.

2. Udenlandske beløb. Gerningspersonen vil typisk bede om beløb i udenlandsk valuta. Der er ofte tale om EURO eller Britiske Pund.

3. Generelle vendinger. En gerningsperson vil ofte forsøge sig med generelle vendinger som f.eks. ”..4820 EUR til en modtager i dag”. Gerningspersonen har ikke nødvendigvis et kvalificeret bud på, hvem en relevant ‘modtager’ kunne være og holder sig derfor til generelle termer.

4. Kort og kontant. I forlængelse af punkt 4 vil en bedragerisk e-mail omhandlende CEO-fraud typisk også være kortfattet og holde sig til pointen; at der skal overføres nogle penge –hurtigt.

5. Mærkelige formuleringer og fejl. Ofte bærer e-mailene præg af at have været gennem et oversættelsesprogram f.eks. www.translate.google.com. Derfor kan der godt opstå unaturlige ordstillinger, underlige formuleringer eller fejl, f.eks. ”Er du tilgængelig nu?” eller ”Jeg har bankoplysninger, Kan du foretage betaling nu?”.

6. Fortsætter korrespondancen. Svarer du på mailen, vil gerningspersonen indgå i en korrespondance med dig og typisk følge op med oplysninger om de kontooplysninger, som der ønskes overført penge til.

 

Sådan undgår du CEO-fraud

• Undlad, hvis muligt, at have offentligt tilgængelige kontaktoplysninger om bestyrelsesmedlemmer på en hjemmeside. Oplys kun en hovedmail for kontakt til foreningen.
• Hav en robust vedtægt/procedure, fx “ret altid personlig henvendelse til afsender ved anmodning om overførsel af store beløb”, samt en regel om, at flere skal godkende en transaktion, og gerne ad andre kanaler, fx sms.
• Vær opmærksom på udansk sprogbrug og mærkelige formuleringer.
• Reagér hurtigt, hvis uheldet er ude, så bankoverførsler om muligt kan hindres, inden de gennemføres.