Ung svensk mand udleveret og fængslet for dobbeltdrab i Herlev

Retten i Glostrup har netop varetægtsfængslet en 19-årig svensk mand i sagen om dobbeltdrabet i Herlev den 25. juni. Den 19-årige blev tidligere i dag udleveret fra Sverige til Københavns Vestegns Politi.

Den 19-årige er sigtet for sammen med andre medgerningsmænd at have dræbt to mænd på hhv. 21 og 23 år og have forsøgt at dræbe en 22-årig mand. Drabene og drabsforsøget fandt sted i Sennpeshaven i Herlev den 25. juni kort før kl. 18. Der er i alle tilfælde tale om svenske statsborgere.

Den 19-årige svenske mand blev varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig.

I alt fire fængslede i sagen

Den 19-årige er en af i alt tre mænd, som svensk politi, på Københavns Vestegns Politi foranledning, anholdt mandag den 15. juli. Københavns Vestegns Politi arbejder fortsat sammen med de svenske myndigheder om at få de to andre mænd udleveret.

Antallet af fængslede i sagen om dobbeltdrabet er nu oppe på fire. De to anholdte i Sverige blev fredag den 12. juli varetægtsfængslet in absentia og lørdag den 29. juni fængslede Retten i Glostrup en 21-årig mand. Denne fængsling skete bag dobbeltlukkede døre, men Københavns Vestegns Politi kan nu bekræfte at også den 21-årige er sigtet i sagen om dobbeltdrabet.

Døgnrapport fra Østjyllands Politi torsdag den 18. juli 2019

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Grundlovsforhør i Retten i Aarhus

Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 10.30 i Retten i Aarhus en 30-årig mand, der sigtes for overtrædelse af knivloven og for grov vold ved at have stukket en 44-årig mand med kniv på Klostertorvet i Aarhus tidligt onsdag morgen. Han sigtes desuden for i weekenden at have voldtaget en 29-årige kvinde på en adresse i Aarhus.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.

**

 

Den mobile politistation i Knebel

Den mobile politistation besøger i dag Knebel, hvor alle kan komme forbi og få en snak med betjentene, der vil være i byen i tidsrummet fra ca. kl. 14 til ca. kl. 18.

 

**

 

Politiet på Samsø-festival

Østjyllands Politis specialpatrulje deltager i disse dage ved Samsø-Festival, og onsdag kl. 21.48 blev den første sigtelse givet, da betjentene fik fat i en 24-årig mand, der blev fundet i besiddelse af en joint. Da manden boede på Samsø ville betjentene også gerne se nærmere på hans bopæl, hvor der blev fundet skunk, hash, en grinder og en vægt. Den 24-årige mand erkendte, at han solgte hash, og han blev sigtet for narkobesiddelse og for salg af narkotika.

Natten til torsdag kl. 02.20 var der igen behov for politiet ved Samsø-Festival, da der var opstået tumult på gulvet foran scenen under en koncert i teltet ”Rullen”. En 45-årig mand tumlede med en anden ukendt person, og da en 52-årig kvinde ville forsøge at skille de to personer ad, forsøgte den 45-årige mand at skubbe hende væk. Men da det ikke lykkedes, slog han hende i hovedet med en knytnæve. Den 45-årige mand blev tilbageholdt af festivalens vagter og blev sigtet for vold.

**

 

Kniv fundet i visitationszonen

En patrulje standsede natten til torsdag kl. 01.00 en bil på Herredsvej i Aarhus, der er omfattet af visitationszonen. De tre mænd i bilen blev gjort bekendt med, at de befandt sig i visitationszonen, og at betjentene ønskede at foretage visitation og ransagning af bilen. På passagersædet sad en 27-årig mand, der var eftersøgt til afsoning. Han blev anholdt og kørt til politigården.

Ved ransagning af bilen fandt betjentene en joint og en kniv. Bilens 20-årige fører erkendte, at kniven tilhørte ham, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven. Den 25-årige bagsædepassager erkendte, at jointen tilhørte ham, og han blev sigtet for narkobesiddelse.

**

 

Guldsmed udsat for tricktyveri

Onsdag kl. 17.13 kom en mand ind i en guldsmedeforretning i det centrale Aarhus. Manden bad om at få lov til at se på nogle forskellige guldringe og ekspedienten tog en æske frem. Manden forsøgte at kommunikere med ekspedienten ved at bruge Google Translate på sin mobiltelefon, som han flere gange holdt over æsken. Manden forlod kort efter butikken igen uden at købe noget og gik ud til en anden mand, der stod og ventede udenfor butikken. Ekspedienten fattede mistanke til de to mænd, og da hun tjekkede æsken med ringe, kunne hun konstatere, at der manglede fire guldringe.

Manden i butikken beskrives som:

 

  • Rumænsk af udseende
  • Ca. 25-30 år gammel
  • Ca. 180-190 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Havde karseklippet, mørkt hår og høje tindinger
  • Var iført en sort t-shirt med et rødt ”B” og sorte bukser
  • Talte engelsk

Manden der ventede udenfor beskrives som:

  • Rumænsk af udseende
  • Ca. 25-30 år gammel
  • Ca. 180-190 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Var iført mørkt tøj

Østjyllands Politi hører meget gerne fra borgere, der kan have set de to mænd i området ved Badstuegade onsdag ved 17-tiden. Har man oplysninger i sagen, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

**

Donuts og cocio til aftenkaffen

Østjyllands Politi blev onsdag kl. 21.00 kaldt ud til Netto i Jægergårdsgade i Aarhus, hvor en butiksdetektiv havde tilbageholdt en butikstyv. Butiksdetektiven havde set en mand, som han genkendte fra tidligere forhold, tage varer ned fra hylderne. Butiksdetektiven fulgte efter manden, der gik ud af butikken, hvor han blev tilbageholdt. Den 32-årige mand havde stjålet tre donuts og en cocio og blev sigtet for butikstyveri.

**

Færdsel

Onsdag kl. 08.04 skete der et færdselsuheld på Kærsvinget i Tilst. En ukendt bilist kørte frem for ubetinget vigepligt fra Kærsvinget ud på Borumvej, hvilket betød at en 49-årig mandlig bilist måtte undvige og påkørte et træ og forulykkede i modsatte vejbane. Føreren af den anden bil flygtede fra stedet i retning mod Aarhus. Der skete kun materiel skade ved uheldet.

Onsdag kl. 09.11 blev en 25-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje i Randers.

Onsdag kl. 10.15 skete der et færdselsuheld på Kasernevej i Randers C. En 24-årig kvindelig bilist kørte forbi en 27-årig mandlig bilist, da hun med lav hastighed snittede den 27-åriges bil. Der skete kun mindre materiel skade ved sammenstødet.

Onsdag kl. 22.05 blev en 27-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Viborgvej i Randers NV.

Natten til torsdag kl. 02.10 blev en 37-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og for overtrædelse af våbenloven, ved at være i besiddelse af en taser, da han blev standset af en patrulje på Vesterbro i Havndal.

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Platanvej i Randers NØ begået mellem tirsdag den 16/7 kl. 23.30 og onsdag den 17/7 kl. 07.30
  • På Rypevej i Assentoft, Randers SØ begået mellem søndag den 14/7 kl. 13.00 og onsdag den 17/7 kl. 09.40
  • På Vølundsvej i Åbyhøj begået mellem tirsdag den 16/7 kl. 17.00 og onsdag den 17/7 kl. 12.00
  • På Stadionvej i Assentoft, Randers SØ begået mellem tirsdag den 16/7 kl. 16.00 og onsdag den 17/7 kl. 14.00
  • I Gartnerhaven i Skødstrup begået onsdag den 17/7 mellem kl. 06.30 og kl. 21.00
  • På Søndermarken i Hinnerup begået onsdag den 17/7 kl. 23.00
  • På Hybenvej i Randers NV begået onsdag den 17/7 kl. 23.02

Østjyllands Politi har desuden modtaget fem anmeldelser om forsøg på indbrud på Engelundsvej i Viby. I alle fem tilfælde har en ukendt person forsøgt at brække en dørkarm op, formentlig med et koben, men er altså alle gange gået fra stedet med uforrettet sag. Østjyllands Politi opfordrer borgerne i området til at være opmærksomme og kontakte politiet, hvis man ser nogle mistænkelige personer.

Fire mænd efterlyses for voldtægts-forsøg

I forbindelse med det forsøg på voldtægt af en 28-årig kvinde, der skete i nat i Skagen, 18. juli 2019 kl. ca. 0145, efterlyser Nordjyllands Politi nu fire mænd, der er mistænkte i sagen.

De fire mænd signaliserer politiet som:

A: Mand, udenlandsk/arabisk af udseende, 16-18 år, cirka 165 cm høj og spinkel af bygning. Kortklippet i siderne og med kort hanekam. Iført sort hættetrøje med stort Adidas-logo på brystet, sorte Adidas busker med tre hvide striber.

B: Mand, udenlandsk/arabisk af udseende, 16-18 år, grønne øjne, iført rød hættetrøje og sko af mærket Adidas Ultra boost.

C: Mand, udenlandsk/arabisk af udseende, iført mørkt tøj.

D: Mand, udenlandsk/arabisk af udseende, iført mørkt tøj.

Gerningsstedet er Østre Strandvej i Skagen, hvor den forurettede kvinde blev antastet af den ene gerningsmand, A, hvorved hendes hoved blev slået mod en betonkant. Kvinden fik dog sat sig så meget til modværge, at alle fire mænd stak af Truckvej i sydlig retning.

Ring 114 med information

Lederen af efterforskningen, politikommissær Carsten Straszek, understreger, at det er en yderst alvorlig sag. Han opfordrer alle, der har set eller hørt noget om straks at rette henvendelse til politiet på telefon: 114.

”Alle, der måtte have oplysninger om de fire mistænkte, bedes henvende sig. Det gælder også, hvis man har hørt eller set noget i området omkring gerningstidspunktet,” siger Carsten Straszek.

Uddrag af døgnrapport 17.-18. juli 2019

Tyverier, trafikuheld og en spritbilist uden kørekort. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Stjal taske fra baglokale

Allerød: En mand stjal onsdag morgen klokken 08.30 en taske fra et baglokale i Bar Kaffe, Manden kom ind i forretningen og gik meget målrettet gennem butikken og ned til baglokalet, hvor der også er et kundetoilet. Han forlod stedet kort tid efter, og ekspedienten opdagede efterfølgende, at hendes pung var stjålet fra hendes taske, som havde stået i baglokalet. Manden beskrives som østeuropæisk af udseende, 20-25 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning med lyst, kort hår. Han var iført korte, sorte bukser, sort t-shirt og sort kasket.

Gasledning gravet over

Kgs. Lyngy: I forbindelse med noget gravearbejde skete der onsdag omkring klokken 12.15 et naturgasudslip på Firskovvej. Området blev afspærret og Lokalbanens drift midlertidigt standset, mens brandvæsenet og naturgasselskabet arbejdede med at sikre området og få standset udslippet. Ingen personer kom til skade.

Taske stjålet fra bil

Helsinge: Fra en Toyota Landcruiser, som holdt parkeret på Bækkegårdsvej, er der mellem klokken 14.30 og 16.20 onsdag eftermiddag stjålet en taske, der blandt andet indeholdt en sølvhalskæde.

Fik stjålet taske tilbage

Kgs. Lyngby: En tyv stjal onsdag eftermiddag mellem klokken 10.05 og 17.10 en taske fra en 28-årig kvinde fra København. Kvinden var en tur på Frilandsmuseet, da en mand stjal hendes skuldertakse og løb sin vej. Kvinden løb efter tyven, som gemte sig på et toilet. Efter et par minutter kom han ud og slap sit tag i tasken, han havde dog beholdt kvindens dankort, som han efterfølgende stak afsted med. Manden beskrives som mellemøstlig af udseende, 16-17 år, brun i huden med kort, sort hår. Han var ikke så høj, men tæt/muskuløst bygget.

Dyrkede skunk i soveværelset

Farum: En 50-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer, da politiet onsdag aften omkring klokken 18.00 fandt et mindre skunklaboratorium og hampeplanter i mandens soveværelse i hans lejlighed i Farum Midtpunkt. Manden var endvidere i besiddelse af en del pot, skunk og cannabisolie.

Pc og tablet stjålet fra bil

Klampenborg: Fra en Volkswagen Polo, som holdt parkeret ved Skovporten, er der mellem klokken 16.30 og 19.30 onsdag aften stjålet en pc, en tablet, opladere samt diverse dokumenter. Tyven har skaffet sig adgang ved at knuse en rude i venstre bagdør.

Tre personer kom til skade ved uheld

Hillerød: Tre personer måtte en tur på skadestuen efter et trafikuheld på Nordhøjvej onsdag aften klokken 20.10. Her blev en bil med en 56-årig kvinde fra Hundested påkørt af en bil, der blev ført af en 24-årig kvinde fra Frederiksberg. Med i denne bil var også en 23-årig mand fra Frederiksberg. Ved sammenstødet blev den 56-åriges bil skubbet i grøften, mens bilen med den 24-årige kvinde og den 23-årige mand endte på taget i grøften.

Tredje gang var ikke lykkens gang

Hillerød: Da en 43-årig mand fra Hundested for tredje gang inden for de seneste to år satte sig bag rattet, selvom han ikke har noget kørekort, klappede fælden. Manden blev standet af en patrulje på Herredsvejen og ud over en sigtelse for kørsel uden førerret, fik manden beslaglagt sin bil.

Beruset mand kørte ind i bil

Helsinge: En 77-årig mand fra Helsinge kørte onsdag aften klokken 22.10 ind i en modkørende bilist, en 43-årig kvinde fra Kokkedal. Sammenstødet skete ved Kildevej, hvor den 77-årige mand, der var påvirket af spiritus ramte venstre side af den 43-åriges bil. Manden blev taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.

 

Fægtede med køkkenkniv

Helsingør: En 62-årig udenlandsk kvinde blev klokken 22.32 anholdt og sigtet for overtrædelse af Knivloven. Kvinden, der bar beruset, stod ved Helsingør Station, hvor hun fægtede med køkkenkniv. Hun blev taget med til detentionen på politigården i Helsingør.

 

Havde hash på sig

Ålsgårde: En 17-årig ung mand blev torsdag nat klokken 00.20 sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Den unge mand blev truffet på Skolevej, hvor han var i besiddelse hash.

Kørte uden kørekort

Jægerspris: En 27-årig mand fra Roskilde blev torsdag nat klokken 00.25 standset, da han kom kørende ad Færgelundsvej. Her viste det sig, at manden havde sat sig bag rattet, selvom han var frakendt kørekortet og han blev derfor sigtet for at køre bil i frakendelsestiden og for spirituskørsel, da hans promille ifølge alkometeret var over det tilladte. Mandens nøjagtige promille skal nu fastlægges ud fra den blodprøve, som han fik taget.

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 17. –18.juli 2019

17-07-2019 kl. 17:00 17/07/2019 06:30 Til 17/07/2019 17:00
Bogårdsvej, 3050 Humlebæk
INDBRUD I VILLA OG LIGNENDE: MODUS: Opbrudt vindue i udestue. KOSTER: Smykker, udenlandsk valuta, pc. Signalementer: Ingen signalementer oplyst. Køretøjer: Ingen beskrivelser af køretøjer oplyst.

17-07-2019 kl. 09:50 14/07/2019 11:00 Til 17/07/2019 08:00
Lerager, 3600 Frederikssund
INDBRUD I VILLA OG LIGNENDE: Indgang via vindue, som var opbrudt. Intet overblik over stjålne koster.

17-07-2019 kl. 09:32 12/07/2019 09:00 Til 16/07/2019 17:30
Svinget, 3060 Espergærde INDBRUD I VILLA OG LIGNENDE:
Indgang via opbrudt vindue til stue. Koster: brugskunst, , parfume, smykkeskrin, kontanter.

17-07-2019 kl. 09:46 12/07/2019 11:00 Til 12/07/2019 14:00
Stutmesterparken, 3400 Hillerød INDBRUD I LEJLIGHED:
Anmelder/forurettet oplyste at en kvinde der oplyste at hun var fra hjemmeplejen, havde sagt hun skulle gøre rent og at anmelder/forurettet skulle sætte sig i køkkenet og hvergang hun ville rejse sig, blev hun bedt om at blive siddende. Anmelder oplyste at der var stjålet kontanterfra en skuffe i soveværelset hvor kvinden havde været. Kvinden havde sagt at hun lige skulle ned i bilen og dernæst ville hun komme tilbage, men kom aldrig.

17-07-2019 kl. 21:33 17/07/2019 09:00 Til 17/07/2019 13:30
Birkehaven, 3400 Hillerød INDBRUD I VILLA OG LIGNENDE FORSØG: Anmelder/forurettet oplyste at vinduet til soveværelset var brudt op med ukendt genstand.

17-07-2019 kl. 20:33 15/07/2019 20:00 Til 17/07/2019 20:00 Syrenhaven, 3450 Allerød INDBRUD I VILLA OG LIGNENDE: Modus: vindue ind til stue aflistet. Stjålne genstande: Tablets, Playstation, Telefon . Signalementer: Ingen signalementer oplyst. Køretøjer: Ingen beskrivelser af køretøjer oplyst.

17-07-2019 kl. 10:33 16/07/2019 14:30 Til 17/07/2019 06:00 Strandvejen, 2920 Charlottenlund INDBRUD I VILLA OG LIGNENDE: Indbrud i villa under renovering, ukendt indstigning, Koster: Diverse elværktøj.

17-07-2019 kl. 12:38 14/07/2019 12:00 Til 17/07/2019 12:30
Constantiavej, 2960 Rungsted Kyst INDBRUD I VILLA OG LIGNENDE:
Indgang via havedør ind til værelse.Stjålne genstande: smykker.

17-07-2019 kl. 16:06 17/07/2019 09:00 Til 17/07/2019 16:00
Engbakken, 2830 Virum INDBRUD I LEJLIGHED: MODUS:
Hoveddør sparket ind. KOSTER: Intet overblik. Signalementer: Ingen signalementer oplyst. Køretøjer: Ingen beskrivelser af køretøjer oplyst.

17-07-2019 kl.20:02 15/07/2019 07:00 Til 17/07/2019 20:00
Ubberødvej, 2970 Hørsholm INDBRUD I VILLA OG LIGNENDE:
Vindue ind til soveværelse knust med en sten. KosteIkke opgjort Signalementer: Ingen signalementer oplyst. Køretøjer: Ingen beskrivelser af køretøjer oplyst.

17-07-2019 kl. 12:55 15/07/2019 12:00 Til 17/07/2019 12:45
Fruerhøj, 2970 Hørsholm INDBRUD I VILLA OG LIGNENDE:
Indgang: Rude ved siden af hoveddør knust med sten. Stjålne genstande: Intet overblik.

17-07-2019 kl. 13:09 14/07/2019 20:00 Til 17/07/2019 13:00
Bomosevej, 2970 Hørsholm INDBRUD I VILLA OG LIGNENDE:
Indgang via opbrudt vindue Koster: elektronik herunder tv og højtalere

Nordsjællands Politi har anholdt gerningsmand til røveri i Birkerød

Politiet mener, at manden også står bag et røveri i Frederikssund

Nordsjællands Politi har klokken 15.34 anholdt den formodede gerningsmand til røveriet i dag, fredag, klokken 12.12 mod SPAR på Nørrevang i Birkerød. Den anholdte er en 24-årig mand.

Nordsjællands Politi formoder, at det er den samme mand, som også står bag et røveri mod Marbæk Købmanden på Marbækvej i Frederikssund. Dette røveri blev begået i dag, fredag, klokken 15.00.

Ved begge røverier truede manden personalet i forretningerne med pistol. Nordsjællands Politi ønsker ikke at oplyse størrelsen på udbyttet ved røverierne.

Efter røveriet i Birkerød udsendte Nordsjællands Politi et signalement og billede af manden. Flere borgere henvendte sig kort tid efter til politiet med oplysninger om, hvem manden kunne være.

Den 24-årige blev anholdt, da han sammen med en formodet medgerningsmand kørte i bil ad Kirkebakken i Veksø.

Nordsjællands Politi er i færd med yderligere efterforskning af sagen, og har derfor ikke yderligere oplysninger eller kommentarer.

Døgnrapport for mandag den 8. juli 2019

Assens

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5631 Ebberup – Ukendt
Anmeldt: 08/07/2019 09:59
Sket: 23/06/2019 13:00 – 23/06/2019 16:00
Rygsæk stod på stranden og var formentlig uden opsyn et øjeblik. Fra rygsækken stjålet et ur.

Faaborg/Midtfyn

Brand i øvrigt
5772 Kværndrup – Svendborgvej
Anmeldt: 08/07/2019 22:53
Sket: 08/07/2019 22:53
Bygningsbrand. En person sprang ud fra første sal og blev lettere tilskadekommen.

Kerteminde

Indbrud i privat beboelse
5330 Munkebo – Ølunden
Anmeldt: 08/07/2019 14:00
Sket: 27/06/2019 16:00 – 04/07/2019 12:00
Vindue forsøgt opbrudt.

Hærværk
5330 Munkebo – Toften
Anmeldt: 08/07/2019 10:12
Sket: 06/07/2019 20:30 – 06/07/2019 20:50
Tre fliser revet op i forhave.

 

Middelfart

Indbrud i privat beboelse
5464 Brenderup Fyn – Kirkevej
Anmeldt: 08/07/2019 23:19
Sket: 05/07/2019 07:00 – 08/07/2019 23:00
Dør opbrudt. Stjålet: Møbler mv.

Indbrud i virksomhed
5580 Nørre Aaby – Skolevænget
Anmeldt: 08/07/2019 11:15
Sket: 05/07/2019 00:00 – 08/07/2019 11:15
Vindue forsøgt opbrudt.

Indbrud i privat beboelse
5580 Nørre Aaby – Nøddelunden
Anmeldt: 08/07/2019 11:22
Sket: 07/07/2019 10:00 – 08/07/2019 08:00
Indbrud via åbentstående vindue på første sal. Intet stjålet.

Færdselsuheld
5500 Middelfart – Fynske Motorvej
Anmeldt: 08/07/2019 19:36
Sket: 08/07/2019 19:36
Solouheld. Personbil kørt i grøft.

 

Nordfyn

Brandloven
5450 Otterup – Møllestranden
Anmeldt: 08/07/2019 20:32
Sket: 08/07/2019 20:30
Ild bredte sig til en bunke brænde, efter sagens person tidligere på aftenen havde afbrændt haveaffald.

Indbrud i privat beboelse
5471 Søndersø – Åtoften
Anmeldt: 08/07/2019 09:57
Sket: 24/05/2019 02:00 – 01/07/2019 16:00
Indbrud. Stjålet: Forskelligt indbo herunder et TV.

Brugstyveri af reg. personbil
5400 Bogense – Kornmarken
Anmeldt: 08/07/2019 15:07
Sket: 08/07/2019 08:00 – 08/07/2019 11:30
CE91591, Ford Mondeo, personbil, årg. 2005, sort.

Tyveri af taske/bagage
5450 Otterup – Horsebækvej
Anmeldt: 08/07/2019 12:14
Sket: 05/07/2019 21:30 – 06/07/2019 04:30
Taske stjålet.

Spirituskørsel
5450 Otterup – Bladstrupvej
Anmeldt: 08/07/2019 18:58
Sket: 08/07/2019 18:47
Sigtede førte lille knallert uden lovpligtig nummerplade. Sigtede kørte desuden i spirituspåvirket tilstand og havde ikke ret til at føre lille knallert.

 

Nyborg

Knivloven, i øvrigt
5800 Nyborg – Møllervangen
Anmeldt: 08/07/2019 11:00
Sket: 25/06/2019 11:00
Mistænkte indførte via Det internationale Postcenter, Kystvejen 26, 2770 Kastrup fire knive udformet som kredikort fra Malysia bestilt på Wish, selv om man ikke lovligt kan besidde sådanne i Danmark.

Indbrud i privat beboelse
5800 Nyborg – Strandparken
Anmeldt: 08/07/2019 15:25
Sket: 08/07/2019 00:00
Dør opbrudt. Ikke overblik.

Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum
5800 Nyborg – Skaboeshusevej
Anmeldt: 08/07/2019 14:03
Sket: 05/07/2019 13:00 – 08/07/2019 07:15
Vindue opbrudt. Stjålet: Elektriske haveredskaber.

 

Tyveri fra lomme/taske/bagage

5800 Nyborg – Vestergade
Anmeldt: 08/07/2019 13:03
Sket: 08/07/2019 10:30 – 08/07/2019 10:45
Fra Indkøbstaske stjålet pung med diverse indhold. Anmelder havde stået og kigget på en vare den nederste hylde, da en mand tog en vare fra samme hylde lige ved siden af anmelder. Anmelder tog ikke større notits af manden, men da hun skulle betale for sine varer, var hendes pung væk.

Spirituskørsel
5853 Ørbæk – Nyborgvej
Anmeldt: 09/07/2019 02:19
Sket: 09/07/2019 02:19
Sigtede førte stor knallert i vestlig retning. Sigtede kørte på kørebanen uden lys på. Sigtede desuden mistænkt for at køre i spirituspåvirke tilstand.

Hærværk
5800 Nyborg – Østervoldgade
Anmeldt: 08/07/2019 15:55
Sket: 08/07/2019 03:00 – 08/07/2019 15:30
Audi A3, mørkeblå, årgang 2016. Ridser på venstre bagdør samt venstre bagskærm.

Odense

Brandundersøgelser
5240 Odense NØ – Tjørnehaven
Anmeldt: 08/07/2019 20:42
Sket: 08/07/2019 20:42
Anmeldelse om ild knallert på stisystem ml. HC. Andersen Skolen og B1909 boldbaner. Knallert fundet udbrændt på græsareal.

Pengefalsk
5240 Odense NØ – Vollsmose Allé
Anmeldt: 08/07/2019 10:48
Sket: 07/07/2019 14:30
Ukendt gerningsmand betalte for to pakker cigaretter med falsk 500-kroneseddel.

Indbrud i virksomhed
5000 Odense C – Rytterkasernen
Anmeldt: 08/07/2019 09:11
Sket: 05/07/2019 14:30 – 08/07/2019 07:30
Indbrud. gang: Stjålet: To mobiltelefoner.

Indbrud i virksomhed
5000 Odense C – Nørregade
Anmeldt: 08/07/2019 10:37
Sket: 07/07/2019 21:00 – 08/07/2019 10:35
Dør opbrudt. Stjålet: Kontanter.

Indbrud i arbejdsskur/kontorvogn og lign.
5000 Odense C – Rugårdsvej
Anmeldt: 08/07/2019 06:04
Sket: 05/07/2019 15:30 – 08/07/2019 05:45
Stjålet: Elektrisk håndværkerværktøj.

Indbrud i garage/udhus
5220 Odense SØ – Østagervej
Anmeldt: 08/07/2019 14:30
Sket: 06/07/2019 16:00 – 07/07/2019 16:00
Hængelås på dør opbrudt. Stjålet: ATV, rød, mrk. Linhai, og ATV, sort, 50 kubik, af mrk. Kitten, grøn ATV, 250 kubik, ukendt mærke, Grøn, knallert reg.nr HX913 samt diverse elværktøj.

Indbrud i virksomhed
5230 Odense M – Højvænget
Anmeldt: 08/07/2019 08:38
Sket: 05/07/2019 13:00 – 08/07/2019 07:00
Stjålet: Værktøj.

Indbrud i privat beboelse
5260 Odense S – Lindeskovhaven
Anmeldt: 08/07/2019 08:35
Sket: 07/07/2019 16:00 – 08/07/2019 08:00
Dør opbrudt. brækket op. Stjålet: Møbler og smykker.

Brugstyveri af reg. personbil
5000 Odense C – Danmarksgade
Anmeldt: 08/07/2019 18:00
Sket: 06/07/2019 17:00 – 08/07/2019 08:00
Brugstyveri af varebil, reg.nr. AT9400, Hyundai Santa Fe, ukendt farve, årgang 2006.

Brugstyveri af ureg. motorcykel/scooter
5220 Odense SØ – Østagervej
Anmeldt: 08/07/2019 15:16
Sket: 06/07/2019 16:00 – 07/07/2019 16:00
ATV, rød, 260 kubik. mrk. Lindhai.

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Fisketorvet
Anmeldt: 08/07/2019 17:20
Sket: 05/07/2019 22:00 – 06/07/2019 09:00
Tyveri fra pung. Anmelder havde været i byen, hvor hendes pung havde ligget på bord uden opsyn.

Tyveri fra lomme/taske/bagage
5210 Odense NV – Rugvang
Anmeldt: 08/07/2019 14:17
Sket: 08/07/2019 13:30 – 08/07/2019 14:00
Tyveri fra taske af sort pung. Anmelder havde sin taske hængende på indkøbsvognen, da hun gik rundt og handlede. Da hun kom op til kassen opdagede hun, at hendes pung var stjålet fra tasken.

Tyveri fra villa/landejendom
5250 Odense SV – Ingrids Allé
Anmeldt: 08/07/2019 10:05
Sket: 15/03/2018 00:00 – 06/07/2019 00:00
Stjålet kontanter.

Færdselsuheld
5000 Odense C – Heltzensgade
Anmeldt: 08/07/2019 10:22
Sket: 08/07/2019 10:22
Part 1, personbil kørte i nordlig retning ad Skibhusvej med ca. 20 km/t. og foretog højresving for grønt lys fra Skibhusvej ad Heltzensgade og påkørte part 2, cyklist, som ligeledes kørte i nordlig retning ad Skibhusvej. Ingen personskade.

Færdselsuheld
5000 Odense C – Munkebjergvej
Anmeldt: 08/07/2019 15:35
Sket: 08/07/2019 15:33
Part 1, personbil, bakkede ud fra INSU-parkeringsplads ved Munkebjergvej 1, 5000 Odense C, hvorefter hun påkørte part 2, fodgænger, som kom løbende hen ad fortovet. Part 2 blev kørt til OUH for nærmere undersøgelse og observation.

Færdselsuheld
5250 Odense SV – Dalumvej
Anmeldt: 08/07/2019 13:37
Sket: 08/07/2019 13:37
Part 1, personbil parkerede i en p-bås på Dalumsvejs nordøstlige side. En passager i bilen lukkede derefter døren op i højre side af bilen. Part 2 kørte ad Dalumvej på handicapknallert ad Dalumvej mod nordvest på cykelstien, hvorunder hun påkørte højre fordør på part 1s bil.

Færdselsuheld
5260 Odense S – Stenløsevej
Anmeldt: 08/07/2019 22:39
Sket: 08/07/2019 22:37
Part 1, personbil kørte ad Sankt Klemens Vej i sydøstlig retning og gennem krydset Stenløsevej/Sankt Klemens Vej uden at overholde ubetinget vigepligt. Blev påkørt af part 2, personbil.

Spirituskørsel
5000 Odense C – Sandhusvej
Anmeldt: 08/07/2019 15:07
Sket: 08/07/2019 14:55
Sigtede førte lille knallert, selvom han var påvirket af alkohol og hash og ikke havde førerret til lille knallert.

Hærværk
5200 Odense V – Bjarkevej
Anmeldt: 08/07/2019 15:28
Sket: 07/07/2019 17:20 – 07/07/2019 18:40
Ford Mondeo, rød, årgang 2015. På højre side af bilen sås en lang ridse.

Svendborg

Knivloven, i øvrigt
5700 Svendborg – Odensevej
Anmeldt: 08/07/2019 11:00
Sket: 25/06/2019 11:00
Mistænkte indførte via Det internationale Postcenter, Kystvejen 26, 2770 Kastrup fire knive udformet som fire plastikkort fra Malaysia, selv om man ikke lovligt kan besidde sådanne i Danmark.

Våbenloven, i øvrigt
5771 Stenstrup – Hostrupvej
Anmeldt: 08/07/2019 11:00
Sket: 17/06/2019 10:00
Mistænkte indførte via Det internationale Postcenter, Kystvejen 26, 2770 Kastrup en peberspray fra Malaysia, selv om man ikke lovligt kan indføre en sådan i Danmark.

Indbrud i virksomhed
5700 Svendborg – Frilandsvej
Anmeldt: 08/07/2019 07:59
Sket: 05/07/2019 00:00 – 08/07/2019 06:00
Stjålet: Mobiler og tablet.

Tyveri af skib/båd/fly
5881 Skårup Fyn – Skårupøre Strandvej
Anmeldt: 08/07/2019 15:12
Sket: 04/07/2019 15:00 – 08/07/2019 10:00
Stjålet Jolle, 14 fod, dobbeltskrog, glasfiber, cremefarvede sider og bund, signalrød lønning, indvendig orange (uden motor).

Færdselsuheld
5700 Svendborg – Johs Jørgensens Vej
Anmeldt: 08/07/2019 15:18
Sket: 08/07/2019 15:17
Part 1 kørte ad Ole Rømersvej mod syd og svingede i krydset ved Johs. Jørgensens Vej til højre mod vest. Herunder overså part 1 medkørende cyklist, part 2, der havde til hensigt at køre ligeud i krydset. Part 2 ramt på venstre side og væltede. Airbag cykelhjelm udløst og part 2 uskadt. Part 1 erkender vigepligtsforseelse. Ingen personskade.

Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5700 Svendborg – Vestergade
Anmeldt: 08/07/2019 22:44
Sket: 08/07/2019 22:44
Førte af lille knallert, der var konstruktivt ændret og med tildækket nummerplade. Sigtede var desuden påvirket af hash.

Spirituskørsel
5874 Hesselager – Rygårdsvej
Anmeldt: 08/07/2019 14:37
Sket: 08/07/2019 14:37
Sigtede førte personbil ad Rygårdsvej i vestlig retning med en højere alkoholpromille i blodet end den tilladte.

Uddrag af døgnrapport fra mandag 080719 kl 0700 til tirsdag 090719 kl 0700

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen anmeldelser

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Frederiksborgvej, Roskilde
Haraldsborgvej, Roskilde
Olsbækmark, Greve
Elverdamsvej, Kirke-Såby
Stenledsvej, Tureby
Tavleager, Greve
Vordingborgvej, Herfølge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen anmeldelser

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Baunehøjvej, Veddelev, Roskilde

Vold og trusler – Hundige Strandvej, Greve

Kl. 1133 fik politiet et alarmopkald om, at en mand havde indfundet sig på en cafe, hvor han havde slået og truet en 52-årig kvinde, som han tidligere havde haft en forhold til. Manden havde taget en kniv fra cafeen, som han havde truet kvinden med. Politiet kom hurtigt frem til stedet, hvor de uden dramatik anholdt en 50-årig mand fra Høje Taastrup. Han blev sigtet for vold og taget med til stationen til afhøring. Anklagemyndigheden vurderede herefter sagen og fandt ikke grundlag for, at den 50-årige skulle fremstilles i grundlovsforhør. Han blev derfor løsladt, men er fortsat sigtet i sagen. Kvinden blev tilset på skadestuen, men slap fra overfaldet med knubs.

Uorden i toget – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 1416 fik politiet en anmeldelse om, at en spirituspåvirket mand i toget optrådte aggressivt over for togpassagererne. Manden havde råbt og været ubehagelig over for nogle kvinder i toget, så en mandlig passager var gået imellem for at beskytte kvinderne. Den spirituspåvirkede mand rettede nu sin vrede mod den mandlige togpassager, en 78-årig mand fra Taastrup, som han slog ud efter over og ramte i ansigtet. Da toget ankom til Roskilde station stod den 78-årige af toget, hvor han ved hjælp fra nogle andre mandlige togpassagerer tilbageholdt den aggressive mand. Politiet anholdt en 46-årig mand fra Ishøj, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at have udvist voldelig optræden i toget. Han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt til sagen, som han umiddelbart godt kunne erkende. Han var ked af sin opførsel, og forklarede, at den ene kvinde i toget, som han havde haft en uoverensstemmelse med var hans kæreste. Den 46-årige mand blev løsladt efter endt sagsbehandling, og vil få en bøde på 3000 kr. for episoden.

Overhalede højre om i høj fart – Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl.1648 foretog færdselspolitiet en hastighedsmåling af en varebil, som blev ført af en 20-årig mand fra Haslev. Bilen blev målt til at køre 132 km/t på motorvejen, hvor det kun var tilladt at høre 110 km/t. Varebilen foretog desuden i to tilfælde overhalinger højre om 5 biler i den tætte eftermiddagstrafik. Den 20-årige fører blev standset og sigtet for de ulovlige overhalinger og hastighedsforseelsen. Varebilen havde desuden ulovlige Xenonpærer sat i forlygterne og tonet glasset på baglygterne, hvilket også er en overtrædelse af færdselsloven. Han kan nu forvente en samlet afgørelse af sine sager, der vil blive lagt op til en bødestraf og flere klip i kørekortet.

Narko fundet på narkobilist – Vordingborgvej. Køge

Kl. 1650 standsede politiet en bil, hvor føreren ikke anvendte sikkerhedssele. Føreren, en 26-årig mand fra Køge, viste sig at være påvirket af hash, og han var frakendt retten til at føre bil. Politiet ransagede bilen, hvor de fandt 18,8 gram kokain i små poser og 0,78 gram hash. Den 26-årige blev anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med henblik på videresalg. Politiet ransagede den 26-årige mands bopæl, men der blev ikke fundet yderligere narko. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 26-årige få afgjort sine sager samlet.

Graffitihærværk – Kong Valdemars Vej, Roskilde

Kl. 1854 fik politiet oplysninger om, at en yngre mand gik og taggede graffiti forskellige steder i Roskilde. En patrulje kom hurtigt frem og så i det samme, at manden lavede graffitihærværk på et el-skab på Kong Valdemars Vej. Han viste sig at være en 21-årig mand fra Roskilde blev anholdt og sigtet for hærværk. Tæt på traf politiet en anden ung mand, en 23-årig mand fra Roskilde som kunne mistænkes for at være sammen med den 21-årige om hærværket, idet han medbragte en rygsæk med spraymaling. Politiet beslaglagde al malingen, hvilket de begge ønskede skulle forelægges retten, der nu skal tage stilling til, om politiets indgreb var retmæssigt. De to blev afhørt til sagen, hvorefter de blev løsladt. Politiet skal nu undersøge omfanget af graffitihærværket, hvorefter de to sigtede vil høre mere fra politiet. I den forbindelse vil de to blive præsenteret for et evt. erstatningskrav.

”Brand” viste sig at røg fra pyrolyse-rens af ovn – Trianglen, Køge

kl. 1927 kom et alarmopkald om brand i et rækkehus. En 48-årig kvinde var kommet forbi huset og sagde set en del røg, der kom ud fra husets udsugning og ringede 112. Hun kunne ikke få kontakt til nogen i huset, men havde advaret omkringboende naboer. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor det viste sig, at der var tale om at en ovn, der var sat til at rense sig selv med pyrolyse, havde givet en kraftig røgudvikling, men der var ingen ild. Beboerne i rækkehuset var ikke hjemme, men brandvæsnet besluttede at fjerne ovnen, da den var så varm, at der var risiko for at den kunne tænde ild i køkkenskabene tæt ved. Ejeren af huset blev efterfølgende underrettet om episoden, men gav ikke anledning til yderligere fra politiets side. Ingen personer kom til skade på grund af røgudviklingen.

Brand i bil – Lerchenfeldvej, Kalundborg

Kl. 0316 kørte politi og brandvæsen til en anmeldelse om brand i en bil, der holdt på en parkeringsplads tæt ved Lerchenfeldtvej nr. 46. Der kom sort røg fra bilen og der var store flammer. Bilen kunne ikke reddes og udbrændte helt. Der var ikke fare for, at ilden skulle sprede sig til andet. Politiet undersøger nu årsagen til branden, der ikke umiddelbart kunne forklares.

Vidner der har set nogen personer i eller omkring bilen op til at den brød i brand omkring kl 03.16, eller som iøvrigt har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Døgnrapport fra Østjyllands Politi tirsdag den 9. juli 2019

Her er et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds

Fremstilling i Randers

Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 10.30 en 27-årig mand fra Ebeltoft i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for vold begået i weekenden mod en 19-årig kvinde, som han var kærester med. Ifølge sigtelsen slog han blandt andet den 19-årige flere gange i ansigtet med knytnæve i forbindelse med et skænderi. Den 27-årige er p.t. prøveløsladt efter en tidligere dom for vold.

**

 

Fremstilling i Randers

Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 11.00 en 21-årig mand fra Randers i Retten i Randers. Han sigtes for grov vold ved mandag omkring kl. 15.30 at have slået en 34-årig mand i hovedet med en sten. Overfaldet skete på Gammel Lervangen i Randers, hvor den 21-årige konfronterede den 34-årige på gaden, selvom de to ikke kender hinanden.

Efter at have råbt af den 34-årige, slog den 21-årige ham pludseligt på siden af hovedet med en sten, som han havde i hånden. Den 34-årige pådrog sig en flænge, og den 21-årige løb ind i en lejlighed i nærheden, hvor han bor. Politiet anholdt kort tid efter manden i lejligheden, hvor de også fandt den sten, der formentligt blev brugt ved overfaldet.

**

Fremstilling i Randers

Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 13.00 to mænd på hhv. 16 og 17 år i grundlovsforhør i Retten i Randers. De sigtes begge for at have begået røveri mod en 28-årig mand på hans bopæl i Ryomgård. Røveriet skete den 26. juni om aftenen. Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen p.t.

**

 

Vidner søges: Kvinde fik frarøvet kreditkort

En 20-årig kvinde ringede natten til tirsdag til politiet og anmeldte, at hun kl. 00.36 var blevet overfaldet på Rugholmsvej i Viby af en ukendt gerningsmand. Kvinden fortalte, at hun var på vej hjem fra en bytur i Aarhus og kom kørende i sydlig retning på cykelstien ved Rugholmsvej i retning mod Damtoften, da en mand pludseligt cyklede ind i hende bagfra.

Hun bremsede op, og manden rev i hendes taske, hun havde over armen. Han fik den vristet fri, og den 20-årige kvinde faldt til jorden. Ifølge kvinden tog manden hendes kreditkort, og da hun rakte ud efter sin taske, slog han hende med en knytnæve i ansigtet. Herefter stak han af på sin cykel.

Kvinden blev efterfølgende kørt til tjek på skadestuen.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, der har set manden på cyklen, eller har oplysninger, der kan lede til gerningsmanden.

Han beskrives som:

• Dansk af udseende, lys hud
• Ca. 35-45 år
• Ca. 180-190 cm
• Havde skægstubbe
• Talte dansk
• Kørte på cykel uden lygter

Oplysninger kan gives til Østjyllands Politi via tlf. 114.

**

Stjal mors bil, røg hash og kørte galt

En 17-årig ung kvinde ringede tirsdag morgen kl. 4.16 til politiet og fortalte, at hun var kørt galt på Mariagervej i Randers. Hun tilføjede, at hun var skæv af hash, og at hun kørte i sin mors bil, som hun havde stjålet. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf den 17-årige og hendes jævnaldrende veninde, som sammen var kørt til Randers fra Mariager.

Den 17-årige var kørt ind i en kantsten, hvorefter bilen var punktere, og nu holdt de i siden af vejen. Ingen var kommet noget til. Den 17-årige blev anholdt og sigtet for narkokørsel, for at køre uden førerret og for at have stjålet bilen. Herefter blev de sociale myndigheder og pigens forældre kontaktet.

**

 

Fem demonstranter anholdt ved havnen i Aarhus

En gruppe på omkring otte-ti personer demonstrerede mandag ca. kl. 8.00 uanmeldt midt på vejen foran et firma ved Sydhavnsgade i Aarhus. Demonstranterne efterkom i første omgang politiets anmodning om at flytte sig fra vejen. Kort tid efter stillede en gruppe på fem mand sig trods politiets tilstedeværelse og advarsler ud på vejen igen, hvor de blokerede trafikken. De blev alle anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

**

 

18-årig anholdt efter ræs med motorcykel

En 18-årig mand blev mandag aften anholdt, efter at Østjyllands Politi kl. 20.50 havde fået flere anmeldelser om, at nogle unge kørte ræs på motorcykler omkring Ryhaven i Hasle. En patrulje kom til stedet, hvor de traf den 18-årige mand på en motorcykel. Han ville dog ikke standse og forsøgte i stedet at køre fra politiet. Det lykkedes ham i første omgang, da han forsvandt ved nogle stisystemer i området.

En anden patrulje fik dog kort efter øje på manden, da han stod og gemte sig ved et grønt område. Han blev genkendt af betjentene, der først var på stedet, og han blev anholdt og sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, for ikke at blinke, når han drejede og for ikke at have spændt sin hjelm. Da han virkede påvirket, blev han desuden sigtet for narkokørsel.

**

 

Efter anmeldelse om høj musik: Ung mand generede politiet

En 18-årig mand endte natten til tirsdag kl. 00.10 med at blive anholdt, da han gentagne gange generede politiet og blandede sig i deres arbejde. En patrulje kørte til Skovvangsskolen i Hammel, da en borger klagede over, at en større gruppe unge spillede meget høj musik på stedet. De unge blev bedt om at skrue ned og rydde deres skrald op, hvilket de straks gjorde.

En 18-årig mand, der virkede noget påvirket, havde dog svært ved at opføre sig ordentligt. Han gik helt tæt på betjentene, filmede dem og råbte op. Efter at patruljen gentagne gange havde bedt manden gå væk, uden det hjalp, slap betjentenes tålmodighed op. Den 18-årige blev anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

**

 

Anmeldelse om slagsmål i Aarhus C

Østjyllands Politi fik mandag kl. 21.55 en anmeldelse om, at en gruppe på omkring 20 unge mænd var røget i slagsmål omkring Carl Nielsens Vej i Aarhus C. Angiveligt skulle mændene være kommet op at skændes under en mindre fest i Mindeparken.

Flere patruljer blev sendt til stedet, men da de kom frem, var der ikke noget slagsmål, og ingen på stedet ønskede at fortælle politiet noget. En patrulje fandt en mindre kniv på jorden, som blev beslaglagt. Umiddelbar var ingen af mændene kommet noget til.

**

 

14-årig havde ulovlig kniv på sig

Østjyllands Politi fik mandag kl. 18.43 en anmeldelse om, at en dreng gik rundt med en kniv på sig. Drengen stod med nogle venner på Grenaa Station, fortalte den bekymrede borger. En patrulje kørte til stedet, hvor de mødte en lille gruppe drenge.

En 14-årig dreng forsøgte at gemme noget bag ryggen, men da betjentene bad ham vise sine hænder frem, rakte han dem frivilligt en foldekniv. Han blev sigtet for brud på knivloven, og forældrene og de sociale myndigheder blev kontaktet. Kniven blev selvfølgelig beslaglagt.

**

 

Færdsel

Mandag kl. 6.18 skete der et færdselsuheld i krydset Oddervej/Ringvej Syd i Højbjerg. En 28-årig kvindelig bilist drejede ind foran en 21-årig kvindelig bilist, hvorefter de to biler stødte sammen. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade. Den 28-årige blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Mandag kl. 6.48 skete der et færdselsuheld i krydset Kærsvinget/Borumvej i Sabro. En 31-årig mand ramte op bag i en bil ført af en 62-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade ved sammenstødet. Den 31-årige blev sigtet for ikke at holde nok afstand.

Mandag kl. 14.19 skete der et færdselsuheld i krydset Ketting Parkvej/Stillingvej i Harlev. En 43-årig mandlig bilist svingede til venstre ind foran en bil ført af en 47-årig mand, så de to biler stødte sammen. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 43-årige mand blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Mandag kl. 16.55 blev en 25-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Nordskellet i Randers NV.

Mandag kl. 17.54 blev en 21-årig kvindelig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da hun blev standset af en patrulje på Skovlyvej i Randers NØ.

Mandag kl. 21.28 blev en 22-årig mandlig motorcyklist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Vestergade i Auning.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds

• På Birkebakken i Lystrup begået mellem søndag d. 7/7 kl. 8.00 og mandag d. 8/7 kl. 14.00
• På Lenesvej  i Brabrand begået mellem søndag d. 7/7 kl. 21.00 og mandag d. 8/7 kl. 17.00
• På Abildhøjvej i Viby begået mellem søndag d. 7/7 kl. 12.00 og mandag d. 8/7 kl. 21.00
• På Langfredparken i Sabro begået tirsdag d. 8/7 kl. 00.39

Gerningsmand bag adskillige indbrud efterlyses

Københavns Politi efterlyser en mand, som er mistænkt for at stå bag omfattende indbrudskriminalitet i privat beboelse.

Indbrud

Politiet efterlyser en ung mand, der er mistænkt for at stå bag en stribe indbrud i private hjem i området omkring Østerport Station.

Manden mistænkes konkret for at stå bag et tocifret antal indbrud begået over de seneste måneder i området.

Signalement af gerningsmanden:

Dansk af herkomst
Lys i huden
25-35 år
Ca. 180 cm høj
Almindelig af bygning
Mørkblond, krøllet og halvlangt hår i en tilbagestrøget frisure

 

uddrag fra døgnrapporten fra mandag den 8. juli 2019

FLERE STEDER I KREDSEN: Tricktyveri

Politiet har på det seneste set en række episoder, hvor borgere er blevet udsat for tricktyverier. F.eks. fik en 22-årig mand fra København lørdag klokken 02.30 stjålet en jakke ved Marielyst Strandvej, mens han forsøgte at svare en mand, der spurgte om vej. Fredag gik det ud over en ekspedient i en butik i Nykøbing Falster, hvor det lykkedes en mand at stjæle en mobiltelefon, mens en anden sørgede for at distrahere ekspedienten imens. Politiet opfordrer derfor til ekstra opmærksomhed.

 

SLAGELSE: Motorcykel beslaglagt

Politiet standsede mandag klokken 10.40 en 53-årig mand fra Slagelse, da han kom kørende på en motorcykel på Torvegade, selvom han havde fået frakendt sit kørekort. Motorcyklen var desuden ikke forsikret. Han blev derfor sigtet for at køre uden førerret og uden forsikring, og da det ikke var første gang, at det var sket, blev motorcyklen også beslaglagt.

 

STEGE: Hæk antændt med ukrudtsbrænder

En 58-årig mand fra Stege kom galt afsted med en ukrudtsbrænder mandag klokken 11.02. Her fik han ikke kun brændt ukrudtet af, men også sat ild til en større hæk. Heldigvis blev ilden hurtigt slukket og ingen kom til skade. Politiet opfordrer til, at man er særdeles varsom ved brug af ukrudtsbrændere.

 

NÆSTVED: Butikstyve anholdt

En medarbejder i Næstved Storcenter bemærkede mandag klokken 17.55 to mænd, der havde gemt en taske under en jakke. Politiet blev tilkaldt og det viste sig, at tasken indeholdt tøj, der var fjernet fra flere forskellige butikker i centeret. De to mænd blev derfor anholdt klokken 17.55, sigtet for butikstyveri, og deres bil blev beslaglagt. De var begge fra udlandet og begge 47 år.

 

RØDBY: Ulovlig knallert

En patrulje bemærkede mandag klokken 20.15 en ung fyr, der kom kørende på en knallert på Vestergade. Det viste sig at være en 14-årig dreng fra Rødby, der i første omgang ikke ønskede at standse. Han havde ikke kørekort til knallerten og knallerten var desuden ulovlig. Både den 14-årige fører og knallertens ejer, som også var en 14-årig dreng fra Rødby, blev afhørt, og de sociale myndigheder blev kontaktet.

 

VORDINGBORG: Slag i ansigtet

En 42-årig mand fra Vordingborg blev mandag klokken 21.35 siget for vold, efter at han ved en koncert i forbindelse med Vordingborg Festuge havde slået en 16-årig mand, der også var fra Vordingborg, i ansigtet. Den 16-årige dansede ved scenen og havde i den forbindelse fået skubbet til den 42-årige.

 

SLAGELSE: Taget morgen og aften for narkokørsel

En 23-årig mand fra Slagelse blev mandag klokken 5.35 standset af politiet i en rutinekontrol på Sdr. Stationsvej i Slagelse. En narkometertest gav imidlertid udslag for cannabis, og derfor blev den 23-årige anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Optrinet gentog sig senere på dagen, for klokken 18.30 blev den 23-årige standset af politiet igen. Denne gang på Mariendals Alle, og da narkometeret gav stadig udslag for cannabis, blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand for anden gang den dag.

 

NYKØBING: Larm på Nr. Boulevard ved Evigheden

Politiet var mandag aften ved området Evigheden på Nr. Boulevard i Nykøbing, hvor der var larm fra nogle personer, der var på stedet. For at få ro på stedet, måtte betjentene klokken 22.05 anholde en 16-årig fyr fra Nykøbing. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og mens anholdelsen stod på, var en anden af de tilstedeværende provokerende, og da han ikke ville rette sig efter politiet, blev han også anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det var en 17-årig fyr fra Idestrup, som viste sig at have 0,26 gram hash på sig. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. De blev begge løsladt igen efter en kort afhøring.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Maribo Engpibervej Hus Søndag klokken 17.00 – mandag klokken 7.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Rødby Brandstrupvej Hus Søndag klokken 14.15-16.00 Smykker i form af tre fingerringe
Rønnede Eskilstrupvej Hus Søndag klokken 6.00 – mandag klokken 20.00 Smykker, et ur af mærket Garmin og kontanter
Slagelse Dannevirkevej Lejlighed Lørdag klokken 20.00 – søndag klokken 2.00 iPad
Søllested Egevej Hus Lørdag klokken 17.00 – tirsdag klokken 6.15 Ikke umiddelbart stjålet noget
Søllested Stormgade Hus På et tidspunkt op til mandag klokken 11.25 Kamera af mærket Canon, hvid iPhone 5s, smykker og medicin

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

By Vej Tidspunkt
Vordingborg Mandag klokken 16.30-22.00 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, og der blev afsløret en narkobilist og en spirituspåvirket knallertkører

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Havnegade Mandag klokken 5.45-10.00 ATK 1051 6 50 km/t 66 km/t
Rønnede Faxevej, Kongsted Mandag klokken 18.00-20.30 ATK 201 28 60 km/t 115 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Slagelse Vestmotorvejen Mandag klokken 15.45-19.45 ATK 3789 22 130 km/t 159 km/t
Tureby Vordingborgvej Mandag klokken 14.45-17.50 ATK – bestil en betjent 365 35 70 km/t 104 km/t Et klip

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Ringstedgade Mandag klokken 16.55 25-årig mand fra Ringsted Narkokørsel
Slagelse Sdr. Stationsvej og Mariendals Alle Mandag klokken 5.35 og igen klokken 18.30 23-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Vordingborg Elmealle Mandag klokken 16.45 56-årig mand fra Vordingborg Sprituskørsel
Vordingborg Marienbergvej Mandag klokken 19.20 36-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel