Fængsling i drabssag

Den 34-årige mand, der i dag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense som sigtet for drab på den 41-årige Kenneth Peder Haugstrup er blevet varetægtsfængslet til den 28. april 2015.

Han nægter sig skyldig i sigtelsen.

Retsmødet er holdt for lukkede døre. Den sigtedes forklaring kan derfor ikke gengives offentligt.

Sagen efterforskes af afdelingen for personfarlig kriminalitet.

Politi Døgnrapporter: 

Døgnrapport tirsdag d. 31. marts 2015

Færdselsuheld

Tidspunkt: 26/03-2015

Torsdag d. 26. marts kl. 14.30 blev en bil parkeret på Nørrekåsgade i Rønne påkørt bagfra af en hvid miniscooter. Den unge mand, der førte scooteren, kørte fra stedet med en undskyldning om, at bremserne ikke virkede. Der skete kun ringe materiel skade på den parkerede bil.

Parkeringsskader

Tidspunkt: 28/03-2015

Fredag mellem kl. 15.45 og 16.05 er en personbil parkeret på P-plads ved Netto på Kæmpestranden i Allinge blevet påkørt og har fået en bule samt ridse på bagskærmen.
Mellem lørdag kl. 23.30 og søndag kl. 10.30 er en tornadogrå Citroën Pcasso, parkeret i Kredsen i Rønne, påkørt på højre side. Et ca. 10 cm bredt stykke er skrabet af på højre side, der er to ridser med en bule på hver ca. 50 cm ud for begge håndtag og en plastliste på fordøren er blevet revet af.
Eventuelle vidner kan henvende sig til politiet på 114, bornh@politi.dk eller via politiets APP.

Brand

Tidspunkt: 30/03-2015

Mandag kl. 19 indgik alarm om ild i hus på Mulebyvej. Patruljen er først på stedet og evakuerer husets beboer, der indlægges natten over til observation for røgforgiftning.

Politi Døgnrapporter: 

Uddrag af døgnrapporten for mandag den 30. marts 2015

Assens

Tidspunkt: 30/03-2015

Indbrud i privat beboelse
5683 Hårby – Odensevej
Anmeldt: 30/03/2015 13:24
Sket: 30/03/2015 05:15 – 30/03/2015 13:19
Rude aflistet/knust, og ved indrækning påvirket paskvillen. Indstigning via vindue ind i stue, hvor man fra spisebord har fjernet en Acer bærbar computer. Forurettedes hund kom frem og fik gerningsmanden jaget på flugt.

Brugstyveri af reg. personbil
5620 Glamsbjerg – Byvejen
Anmeldt: 30/03/2015 17:03
Sket: 26/03/2015 09:00 – 27/03/2015 21:00
Mitsubishi Carisma, personbil. Venstre dørlås opbrudt. Tændingslås forsøgt kortsluttet m.v. Ingen mistanke.

Brugstyveri af reg. personbil
5690 Tommerup – Møllebakken
Anmeldt: 31/03/2015 02:45
Sket: 31/03/2015 02:15
AE49298 sort Volkswagen Touareg, personbil. Bilen stjålet med rette nøgle efter indbrud.

Faaborg/Midtfyn

Tidspunkt: 30/03-2015

Indbrud i virksomhed
5600 Faaborg – Lillestrand
Anmeldt: 30/03/2015 08:36
Sket: 30/03/2015 04:00 – 30/03/2015 08:00
Træ beklædning brækket af og adgang til tilbygning med lagervarer. Stjålet stålpropel og 6-700 liter fyringsolie.

Indbrud i virksomhed
5600 Faaborg – Værftsvej
Anmeldt: 30/03/2015 09:11
Sket: 27/03/2015 13:00 – 30/03/2015 07:00
Hejse port formentlig åbnet indefra. Gitterport i ydre afspærring opbrudt mod lystbådehavn med ukendt redskab. Fra Hal stjålet 5 svejseværker samt div. håndværktøj. Ikke fuldt overblik.

Indbrud i garage/udhus
5600 Faaborg – Lillestrand
Anmeldt: 30/03/2015 16:30
Sket: 25/03/2015 17:00 – 26/03/2015 08:00
Træ beklædning brækket af med ukendt redskab og adgang til tilbygning med lagervarer. Stjålet et par brugte vaders.

Tyveri fra lastbil/varebil
5600 Faaborg – Lillestrand
Anmeldt: 30/03/2015 08:36
Sket: 27/03/2015 16:00 – 30/03/2015 07:00
Mercedes-Benz Sprinter, grå. Knust rude i førersidedør. skydedør i højre side brudt op og stjålet rødt værktøjs skab mrk. Kraftværk.

Tyveri fra lastbil/varebil
5600 Faaborg – Lillestrand
Anmeldt: 30/03/2015 16:30
Sket: 30/03/2015 04:00 – 30/03/2015 08:00
Fra varebil, sølvgrå Mercedes Sprinter, knust venstre siderude, gennemrodet førerhus, udløst centrallås og via bagdøre adgang til varerum hvorfra stjålet en større værktøjskasse.

Kerteminde

Tidspunkt: 30/03-2015

Tyveri af nummerplader
5300 Kerteminde – Strandvejen
Anmeldt: 30/03/2015 08:02
Sket: 28/03/2015 10:00 – 30/03/2015 07:00
YK32967 – 2 stk. nr. plader stjålet.

Langeland

Tidspunkt: 30/03-2015

Tyveri fra villa/landejendom
5953 Tranekær – Snødevej
Anmeldt: 30/03/2015 20:42
Sket: 29/03/2015 12:00 – 30/03/2015 16:30
Fra værelse stjålet 2 stk. bærbare PC, en mrk. HP, ca. 15 , sort, samt en mrk. Compaq, sort, 17”.

Middelfart

Tidspunkt: 30/03-2015

Indbrud i privat beboelse
5500 Middelfart – Teglgårdsparken
Anmeldt: 30/03/2015 12:15
Sket: 28/03/2015 23:00 – 29/03/2015 15:00
Hoveddør af metal forsøgt opbrudt derefter vindue, ligeledes af metal, forsøgt opbrudt.

Indbrud i forretning
5592 Ejby – Jernbanevej
Anmeldt: 30/03/2015 09:25
Sket: 28/03/2015 14:00 – 30/03/2015 09:25
Rude knust, hvorved der er sket indstigning. Færden i butikken, lager og kontor samt i samaritternes lokale. Stjålet kontanter, 2 stk. bærbare computere og terminaler / radioer.

Nordfyn

Tidspunkt: 30/03-2015

Tyveri af nummerplader
5491 Blommenslyst – Middelfartvej
Anmeldt: 30/03/2015 13:20
Sket: 01/06/2014 08:00 – 27/03/2015 08:00
VX1796 – 1 stk. nr. plade stjålet fra campingvogn.

Færdselsuheld
5450 Otterup – Daugstrupvej
Anmeldt: 30/03/2015 22:26
Sket: 30/03/2015 22:26
Part 1 kørte i østlig retning ad landevej, hvor han mistede herredømmet over sin personbil. Herunder påkørte han en kantpæl og fortsatte videre ud på en mark, hvor bilen rullede rundt inden den standsede.

Nyborg

Tidspunkt: 30/03-2015

Indbrud i forretning
5800 Nyborg – Frisengårdsvej
Anmeldt: 31/03/2015 02:47
Sket: 31/03/2015 02:47
Indgang via indgangsparti ved opbrud af elektroniske skydedøre. Flere indvendige døre sparket op eller opbrudt. Fra kassen stjålet cigaretter fra skab. Fra pengeskab på kontor stjålet kontanter.

Indbrud i privat beboelse
5800 Nyborg – Regstrupvej
Anmeldt: 30/03/2015 15:14
Sket: 29/03/2015 12:00 – 30/03/2015 14:45
Vindue opbrudt. Stjålet: Dell Bærbar, 1 stk. Spejlrefleks kamera, 1 stk. alm. digitalkamera, 2 stk. fingerringe i sølv og guld.

Indbrud i privat beboelse
5853 Ørbæk – Ellestedvej
Anmeldt: 30/03/2015 18:00
Sket: 27/03/2015 15:00 – 30/03/2015 17:30
Indgang til høj kælder gennem opbrudt vindue. Tilsyneladende intet stjålet.

Tyveri af nummerplader
5800 Nyborg – Vognmandsvej
Anmeldt: 30/03/2015 09:45
Sket: 27/03/2015 17:00 – 30/03/2015 08:00
BG97599, 2 stk. nummerplader stjålet.

Odense

Tidspunkt: 30/03-2015

Indbrud i virksomhed
5000 Odense C – Middelfartvej
Anmeldt: 31/03/2015 02:04
Sket: 31/03/2015 02:03
Gerningsmænd havde opbrudt vinduet til drive-in ved Bulls. Inde i restauranten var skabe til personale gennemrodet. Umiddelbart intet stjålet.

Indbrud i forretning
5000 Odense C – Klostervej
Anmeldt: 31/03/2015 00:16
Sket: 31/03/2015 00:16
Rude i hoveddør aflistet. Stjålet MSI grafik kort, bundkort og CPU er.

Indbrud i forretning
5000 Odense C – Kongensgade
Anmeldt: 30/03/2015 15:00
Sket: 28/03/2015 14:00 – 30/03/2015 14:00
Køkkenvindue ud mod baggård knust med ukendt genstand, håndtag påvirket, kasseapparat var åbent og der var stjålet kontanter.

Indbrud i garage/udhus
5000 Odense C – Østerkanalvej
Anmeldt: 30/03/2015 11:53
Sket: 29/03/2015 15:00 – 30/03/2015 11:00
Hængelås på dør klippet over. Åbnet skuffer og skabe. Tilsyneladende intet stjålet.

Indbrud i privat beboelse
5210 Odense NV – Gærdesmuttevej
Anmeldt: 30/03/2015 13:26
Sket: 27/03/2015 12:00 – 30/03/2015 13:15
Indgang gennem aflistet soveværelsevindue. Stjålet: Dvd-film, 2 android tablets, smykker, 2 x fotografi apparater, Minolta Dynamo og Cannon Ixus, Garmin løbe ur, Bærbar Dell pc, Sony E-bogs reader, 4-5 flasker spiritus, P-Watch.

Indbrud i virksomhed
5220 Odense SØ – Munkehatten
Anmeldt: 30/03/2015 06:04
Sket: 30/03/2015 04:35
Rude knust i vindue til kontor. Indstigning og stjålet 2 mobiltelefoner.

Indbrud i virksomhed
5240 Odense NØ – Bøgeparken
Anmeldt: 30/03/2015 10:08
Sket: 27/03/2015 16:00 – 30/03/2015 06:00
Rude i kældervindue knust med sten. Kælderrum gennemrodet. Umiddelbart intet stjålet. Skur på legeplads brudt op. Ukendt antal mooncars fjernet.

Indbrud i virksomhed
5240 Odense NØ – Gillestedvej
Anmeldt: 30/03/2015 09:13
Sket: 28/03/2015 13:30 – 30/03/2015 08:00
Rude (panserglas) til tandklinik knust ved brug af større sten. 7 stk. nye bærbar pc er samt 3 stk. mobiltelefoner stjålet fra kontor.

Indbrud i privat beboelse
5270 Odense N – Hyrdinden
Anmeldt: 30/03/2015 08:17
Sket: 29/03/2015 23:50 – 30/03/2015 07:00
Indbrud i villa. Indstigning via vindue ind til soveværelse – ruden er knust. Skabe og skuffer er gennemrodet – stjålet smykker, sølvtøj – herudover ikke overblik over hvad der ellers mangler.

Indbrud i privat beboelse
5270 Odense N – Ærtebjerggårdvej
Anmeldt: 30/03/2015 11:03
Sket: 29/03/2015 09:00 – 30/03/2015 10:00
Køkkenvindue opbrudt. Huset gennemrodet, men umiddelbart blev der ikke stjålet noget.

Indbrud i privat beboelse
5270 Odense N – Ærtebjerggårdvej
Anmeldt: 30/03/2015 16:50
Sket: 29/03/2015 12:00 – 30/03/2015 16:15
Forsøgt indstigning via knust rude i vindue i bryggers, knust med marksten. Ingen indstigning. Intet stjålet.

Hærværk
5000 Odense C – Jernbanegade
Anmeldt: 30/03/2015 11:20
Sket: 29/03/2015 20:30 – 30/03/2015 07:00
Personbil VW Passat. Stukket hul i begge bagdæk.

Svendborg

Tidspunkt: 30/03-2015

Indbrud i privat beboelse
5700 Svendborg – Sætting Strandvej
Anmeldt: 30/03/2015 09:02
Sket: 30/03/2015 03:45 – 30/03/2015 04:24
Indstigning via havedøren til køkkenet, mens forurettede lå og sov på 1. sal. Stjålet: 2 telefoner af mrk. Nexus 5 og Samsung og en iPad fra stuen, en taske med fotoudstyr og bærbar af mrk. Lenovo fra gangen.

Færdselsuheld
5700 Svendborg – Vestergade
Anmeldt: 30/03/2015 07:44
Sket: 30/03/2015 07:39
Forurettede kørte ved Kvickly Svendborg Storcenter, da hun blev påkørt af ukendt part i en sort Hyundai 4WD. Denne bil var kørt for langt i forhold til indkørslen til Svendborg Storcenter, hvorefter bilen bremsede kraftigt op og foretog bakkemanøvre. Herunder påkørte den part 2 der holdt stille. 4WD eren kørte fra stedet ad Vestergade mod byen, hvor den kørte over for rødt lys i krydset ved Mølmarksvej/Vestergade. Muligvis 3 personer i bilen der var på hvide nummerplader.

Ukendt

Tidspunkt: 30/03-2015

Tyveri af nummerplader
0000 Ukendt – Ingen adresse
Anmeldt: 30/03/2015 16:43
Sket: 29/03/2015 20:00 – 30/03/2015 10:00
US25864 – forreste nr. plade mistet.

Tyveri af nummerplader
0000 Ukendt – Ingen adresse
Anmeldt: 30/03/2015 18:09
Sket: 30/03/2015 17:00 – 30/03/2015 18:00
US25743. 2 stk. nummerplader stjålet.

Politi Døgnrapporter: 

Uddrag af døgnrapport 30.-31. marts 2015.

Færdselsuheld, Gentofte.

Tidspunkt: 30/03-2015

Kl. 1346 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Lyngbyvej og Lagergårdsvej.

Part 1, personbil ført af en 38 årig kvinde fra Hillerød, kørte fra Lyngbyvej mod syd og ind i krydset for rødt lys, hvorved hun påkørte part 2, lastbil ført af en 53 årig mand fra Odense og part 3, personbil ført af en 30 årig mand fra Søborg, der begge kørte i modsat retning og foretog venstresving for grøn pil. Ved uheldet endte part 1 nede ad ej skrænt, hvor den påkørte en bygning. Ingen personskade.

Forsøg på påkørsel og trusler, Frederikssund.

Tidspunkt: 30/03-2015

Kl. 1504 anmeldtes fra p-kælder i Sillebroen, Nygade, at en sølvgrå personbil kørte ræs i p-kælderen, hvor den forsøgte at køre en vagt ned, ligesom føreren havde været meget truende over for andre personer på stedet.

Patruljer til stedet, hvor bilen var forsvundet, men efterforskningen førte frem til, at de kunne anholde en 19 årig mand fra byen, der blev taget med på stationen.

Brand, Skibby.

Tidspunkt: 30/03-2015

Kl. 1903 anmeldtes ild i en seng på en afdeling på Nøddebakken, Bakager.

Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor ilden hurtigt blev slukket, og to ansatte og to indsatte blev kørt til sygehuset til observation for røgforgiftning.

Medens brandvæsen og patruljer opholdt sig på stedet, blev der kastet en flaske efter dem, ligesom et tæppe blev antændt. Dette hurtigt slukket.

Sagerne efterforskes.

Færdselsuheld/arbejdsulykke, Hørsholm.

Tidspunkt: 30/03-2015

Kl. 1950 anmeldtes et færdselsuheld/en arbejdsulykke på Helsingørmotorvejen ved Hørsholm. Sket i forbindelse med vejarbejde på stedet.

Part 1, bakkende fejemaskine, påkørte herunder en 47 årig kvinde, der var i færd med opmåling ifm afstribning på stedet. Ved påkørslen kom hun ind under lastbilens baghjul og var dræbt på stedet.

Flere personer blev kørt til krisebehandling og motorvejens sydgående halvdel afspærret omkring stedet og omkørsel etableret. Pårørende er underrettet.

Arbejdstilsynet og bilinspektør blev tilkaldt til stedet.

Politi Døgnrapporter: 

Truede med at klippe fingre af

Tre mænd i alderen 19-26 år fra Aabenraa, Nørre Aaby og Ejby blev den 27. marts 2015 i Retten i Odense fundet skyldige i afpresning, røveri, ulovlig tvang, frihedsberøvelse og trusler mod vidne – alt sammen begået overfor en 19-årig mand i Nørre-Aaby den 20. december 2014.

De tre gerningsmænd troppede op på den 19-åriges bopæl ved midnatstid, hvor de bankede på og trængte ind, da han åbnede døren.

De påstod, at den 19-årige skyldte 15.000 kr. til en navngiven rocker og truede ham med at få klippet to fingre af, hvis han ikke betalte straks.

Da den 19-årige ikke havde pengene, tvang de ham med i bil til et sommerhusområde, hvor han blev beordret til at begå indbrud. Under køreturen viste de ham et foto af en stærkt forslået person med besked om, at sådan kunne det også gå ham. De opgav dog at bryde ind, fordi de følte sig opdaget af nogle beboere. Derefter kørte de tilbage til den 19-åriges bopæl, hvor de tre mænd tog nogle film og videospil, ligesom de gav den 19-årige ordre om at samle sin adskilte knalletr og aflevere den senest dagen efter med registreringsattest, hjelm, nøgle og lås.

Inden de tre mænd forlod stede, truede de med, at den 19-årige og dennes familie ville få tæsk, hvis han fortalte nogen om besøget.

Den 26-årige, der har adskillige voldsdomme bag sig, blev som fællesstraf med en betinget dom, idømt fængsel i 1 år og 10 måneder. Han modtog dommen.

Den 22-årige blev idømt 1 år og 3 måneder. Han udbad sig betænkningstid.

Den 19-årig skal mentalundersøges og får derfor først sin dom senere.

Politi Døgnrapporter: 

Ved du hvem disse tyvekoster tilhører?

I forbindelse med en ransagning i Kolding den 26. marts fandt Sydøstjyllands Politi en lang række genstande, som er tyvekoster efter politiets opfattelse.

Mellem de mange koster blev der bl.a. fundet de smykker, der fremgår af de fire billeder. I smykke 524 er der indgraveret “Børge 5-6-48”

Kan du genkende smykkerne så hjælp politiet og kontakt os via 114

Politi Døgnrapporter: 

Alene hjemme i påsken – nej ikke mit hus!

Indbrudstyvene glæder sig også til påsken, hvor de har travlt og helt optimale arbejdsforhold. Mange huse står nemlig gabende tomme og sender et klart signal til indbrudstyven om, at her er fred og ingen fare – helt perfekte forhold for indbrudstyve.

Frist ikke svage sjæle

Ipad’en eller PH lampen i vinduet gør dit hus endnu mere interessant. Tænk på, hvad tyven kan se gennem dine vinduer. Stil de værdifulde ting, så de ikke er synlige udefra. Har du noget, du holder af, må du selv passe godt på det! Det er du den nærmeste til! Frist ikke svage sjæle, siger et gammelt ordsprog!

Ser dit hus tomt og mørkt ud, når du ikke er hjemme, frister det indbrudstyve over evne. Få naboerne til at parkere en bil i indkørslen, tømme postkassen eller bruge din skraldespand, så bliver tyven i tvivl, om du er hjemme eller ej.

Prøv at gå ud på gaden og se hvilke signaler dit hus sender, når du er hjemme – også om aftenen. De samme signaler skal dit hus sende, når huset er alene hjemme, forklarer specialkonsulent Christian Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis kriminalpræventive sekretariat.

Sig ’hej’ til fremmede i gaden Bliver du hjemme i påskeferien, kan du som god nabohjælper hjælpe dine bortrejste naboer ved at sige ”hej”, hvis du møder nogen i dit nabolag, som du ikke kender. Det gør tyven nervøs, at han bliver set.

Du og dine naboer kan med fordel allerede i dag tilmelde jer Nabohjælp. Her får I hjælp til, hvordan I gør det mere bøvlet at være indbrudstyv. Nabohjælp reducerer indbrud mellem 16 og 26 procent. Der er derfor al mulig grund til at få gjort alvor af at få etableret nabohjælp, hvor dem, der er hjemme, skærper opmærksomheden over for mistænkelige personer på vejen. Læs mere på www.nabohjælp.dk

Sikring af huset

God belysning ved indgangen/indkørslen med et tænd/sluk-lys kan være med til at holde indbrudstyvene på afstand. Husk altid at låse dørene og tjek at vindueshasper i hele huset er i ordentlig stand. Luk alle vinduer, inden du forlader hjemmet.

Lad ikke stiger og værktøj stå fremme på din grund. Lås dem gerne inde, så tyven ikke kan bruge dem under sit indbrud.

Og er dit hus så stærkt – især døre og vinduer – at det kan modstå forsøg på indbrud med tyvens standardværktøj, som er en 7 mm skruetrækker eller et lille koben, fravælger tyven dit hus, viser hollandske erfaringer.

Facebook

Reklamer heller ikke med påskeferien på Facebook eller andre sociale medier. For ferien er først rigtig god, når du er hjemme igen i din bolig, der står, som da du forlod den, og Ipad’en og PH lampen stadig er på sin plads – og ikke er blevet stjålet. Så kan du fortælle den digitale omgangskreds om alle de spændende påskeferie-oplevelser.

Fortæl om mistænkelige køretøjer og personer

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne have alle, der tager på påskeferie, men også alle, der bliver hjemme, til at gøre en ekstra indsats for at undgå indbrud i påsken. Ser du mistænkelige personer eller køretøjer, så kontakt politiet døgnet rundt på telefon 1-1-4. I hastende tilfælde 1-1-2.

Politi Døgnrapporter: 

Grundlovsforhør ved Retten i Odense

I dag, tirsdag den 31. marts 2015, kl. 11.15 fremstilles en 34-årig mand fra Odense i grundlovforhør ved Retten i Odense.

Manden sigtes for drab på den 41-årig mand, som i går blev fundet død i en bil, der holdt på Jakob Hansens Vej i Odense.

Sigtelsen mod den 31-årige forventes offentliggjort ved grundlovsforhøret. Anklagemyndigheden vil efter oplæsning af sigtelsen begære retsmødet afholdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning af sagen.

Politi Døgnrapporter: