Olieforurening på Langelands Østkyst nord for Spodsbjerg

Der er tale om en “Gammel” olieforurening af stranden ca. 1 kilometer nord for Spodsbjerg i Langelands Kommune ud for sommerhusområdet Granbanken. Olien ligger i større klumper mellem 8 – 10 meter fra normal daglig vandlinje. Det vurderes, at olien er kommet op på stranden i.f.m. tidligere stormvejr, og først dukker op nu, hvor strandsandet bliver blødt og løst pgr. af det varme solrige vejr. Beredskabet og miljøvagt er i fuld gang med at fjerne og analyserer olien, som skal destruerers. Oprydningsarbejdet kan tage flere dag og vil foregå med bl.a. rendegravere.

Det er endnu ikke klarlagt, hvorledes olien er dukket op på stranden, men der er sikret olieprøver m.h.p. udfindelse af synderen.

Hvis borgere i området bemærker olie ander steder på stranden i området, bedes de kontakte Langelands Kommune på tlf. 63516000

Politi Døgnrapporter: 

18-årig dømt betinget fængselsstraf på 30 dage for bombetrusler mod Slagelse Gymnasium

Den 17. december 2013 kl. 10.55 ringede en 18-årig mand til Slagelse Gymnasium med en bombetrussel mod gymnasiet. Han blev dog forholdsvist hurtigt afsløret og anholdt.

Der blev rejst sigtelse mod den 18-årige for overtrædelse af straffelovens § 266 (trusler) og § 135 (ubegrundet påkaldelse af hjælp/falsk alarmopkald).

Han erkendte sig i dag ved et retsmøde skyldig, og sagen blev behandlet som en tilståelsessag.

Han fik en betinget fængselsstraf på 30 dage, ligesom han blev dømt til at skulle udføre samfundstjeneste. Den dømte modtog dommen.

Straffen følger den praksis, der findes på området, men det vil nu overvejes af anklagemyndigheden om sagen skal ankes med påstand om skærpelse af straffen.

38-årig fængslet for indbrud og trusler

Den 38-årige mand, som i dag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense, er blevet varetægtsfængslet i 4 uger.

Han erkendte at have begået to indbrud i Odense i går, men nægtede sigtelsen om at have truet to personer med en kniv.

Han kærede kendelsen om varetægtsfængsling.

Politi Døgnrapporter: 

Netdøgnrapport: Mandag til onsdag uge 18

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 28. april kl. 7 til onsdag den 30. april 2014 kl. 7.

Cyklist kørt ned i Ballerup
Mandag den 28. april kl. 07.09 skete et færdselsuheld i krydset mellem Vestbuen og Ågerupvej. Der var to parter involveret – en 62-årig mandlig bilist og en 31-årig kvindelig cyklist. Manden foretog et venstresving fra Ågerupvej og mod Vestbuen – her overså han kvinden som skulle ligeud ad Ågerupvej. De kørte sammen og kvinden fik overfladiske skrammer. Den 62-årige blev sigtet for vigepligtsforseelse og for at bruge håndholdt mobiltelefon.

Affaldsbrand i Glostrup
Mandag den 28. april kl. 15.19 udbrød der brand på en affaldssorteringsplads på Paul Bergsøes vej. Der gik ild i en sorteringsmaskine og noget affald. Politi og brandvæsen blev tilkaldt og branden blev slukket. Der skete udelukkende materiel skade.

Serietyverier fra biler i Gladsaxe
Mandag den 28. april mellem kl. 16.30 til tirsdag den 29. april kl. 7 var der indbrud i en række biler på Elletoften, Møllevænget, Tjørnevænget og Christoffers Allé. I de fleste tilfælde blev der smadret en siderude og stjålet elektronik, airbags og tøj.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Undgå indbrud i din bil
Det Kriminalpræventive Råd har udarbejdet følgende råd til at undgå indbrud i din bil:

• Fjern altid tændingsnøglen – også når du forlader bilen et øjeblik på tankstationen eller ved børnehaven. Luk og lås alle døre
• Fjern mobiltelefonen og GPS-enheden fra forruden
• Tag alle værdigenstande med, når du forlader bilen, eller lås dem inde i bagagerummet
• Luk alle vinduer helt til og glem ikke en evt. trækrude og soltaget
• Lås benzindækslet
• Parker på befærdede steder med god belysning
• Flere råd på www.dkr.dk

Gaderøvere efterlyses i Albertslund
Mandag den 28. april kl. 18.20 blev to kvinder udsat for et gaderøveri i Rosens Kvarter. De stod ude foran den enes hjem og talte da røveren kom løbende. Han truede dem med kniv til at udlevere deres tasker og løb derefter fra stedet igen. Han var i ledtog med to andre og de beskrives som:

A: Mand, mellemøstlig af udseende, 16-20 år, 175-195 cm høj og spinkel af bygning. Han var brun i huden, havde kort brunt hår og et smalt ansigt. Han var iført en rødlig ulden jakke med tern, sorte bukser, brune sko/støvler med gummisål og var bevæbnet med en ca. 20 cm lang køkkenkniv.

B: Mand, mellemøstlig af udseende, 16-20 år, 175-195 cm høj og brun i huden. Han var iført en kasket – muligvis beigefarvet.

C: Mand, mellemøstlig af udseende, 16-20 år, 175-195 cm høj og brun i huden.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til politikommissær Ole Nielsen på telefon 7258 7611, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Røver efterlyses i Gladsaxe
Mandag den 28. april kl. 18.25 var der røveri i en kiosk på Buddinge Hovedgade. Røveren truede personale med en kniv til at udlevere et større kontant beløb og cigaretter. Han løb fra stedet i retning mod Buddinge Hovedgade og beskrives som:

A: Mand, mellemøstlig af udseende, 18-25 år, 170-172 cm høj og almindelig af bygning. Han var brun i huden og iført en grøn langærmet hættetrøje samt mørke bukser. Han medbragte en sort affaldspose og en kniv.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Røvere efterlyses i Gladsaxe
Mandag den 28. april kl. 20.31 var der røveri i en kiosk på Gladsaxevej. To røvere kom ind i forretningen og truede personalet med pistol til at udlevere kontanter og cigaretter. De beskrives som:

A: Mand, 18-20 år, ca. 175 cm høj og spinkel af bygning. Han var sort i huden og iført blå jeans, blå jakke og et sort halstørklæde. Han medbragte en sort taske og pistol. Han talte engelsk.

B: Mand, 18-20 år, ca. 160 cm høj og almindelig af bygning. Han var sort i huden og iført blå jeans, sort jakke og sort halstørklæde. Han talte engelsk.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Knallertkører anholdt i Gladsaxe
Mandag den 28. april kl. 20.44 standsede en politipatrulje en knallertkører på Gladsaxe Ringvej. Føreren – en 16-årig dreng fra Søborg – blev fundet påvirket af euforiserende stoffer og i besiddelse af et knojern. Han blev sigtet for begge forhold og erkender.

Lommetyv efterlyses i Ballerup
Mandag den 28. april kl. 23.45 blev en 23-årig kvinde udsat for et tyveriforsøg på Baltorpvej. Hun var ved at låse sin cykel op da en mand forsøgte at stjæle hendes mobiltelefon op ad hendes lomme. Hun opdagede ham dog og fik skræmt ham væk. Han beskrives som:

A: Mand, mellemøstlig af udseende, 30-35 år, ca. 190 cm høj og tynd. Han var brun i huden og iført en blå sweatshirt samt jeans.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Undgå tyveri
• Gem pung og nøgler i en lukket lomme (ikke i baglommen og ikke i rygsæklomme)
• Brug evt. en pengekat eller et pengebælte under overtøjet
• Gå med tasken på armen i stedet for i hånden – og sæt den ikke fra dig
• Tag et net eller en plasticpose med på indkøb i stedet for tasken
• Undgå store pengebeløb i din taske. Brug hævekort
• Tag kun de hævekort med, som du skal bruge
• Hold hånden for, når du indtaster din kode til Dankort. Tyvene prøver at lure din kode af for at stjæle din pung bagefter.

Maleri stjålet i Ballerup
Tirsdag den 29. april kl. 01.23 begik to mænd indbrud i en virksomhed i Industriparken. De smadrede en rude og stjal et 2 x 2 meter stort maleri. De kørte fra stedet i en Mercedes Benz og beskrives som:

A: Mand, 20-25 år og almindelig af bygning. Han var hvid i huden og iført en grå kasket, sort hættetrøje med rødt mærke på hætten, lyse handsker, sorte Adidas bukser og sorte sko. Han medbragte et gult koben.

B: Mand, 20-25 år og almindelig af bygning. Han var hvid i huden og iført en grå kasket, sort hættetrøje med hvidt mærke på brystet, lyse handsker, sorte bukser og sorte sko.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Mindre færdselsuheld i Rødovre
Tirsdag den 29. april kl. 07.38 skete et færdselsuheld på Tårnvej. Der var to parter involveret – en 56-årig kvinde i personbil og en 35-årig mand i lastbil. Kvinden kørte mod et kryds og bremsede op for gult lys. Lastbilen kunne ikke nå at bremse og påkørte kvinden bagfra. Der skete udelukkende materiel skade.

Indbrudsforsøg i Gladsaxe
Tirsdag den 29. april kl. 11.19 indgik anmeldelse om et netop overstået indbrudsforsøg på Møllemarken. Tyven havde forsøg at knuse et køkkenvindue med trækælve, men blev forstyrret af en nabo. Han forlod stedet til fods og beskrives som:

A: Mand, ca. 35 år og mørk i huden. Han var iført en sort og hvid ternet skjorte.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Vær opmærksom på indbrud
Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:

• Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
• Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
• Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
• Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
• Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
• Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
• Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
• Sådan beskytter du dig mod indbrud: www.dkr.dk

Lommetyv efterlyses i Høje-Taastrup
Tirsdag den 29. april kl. 14.50 fik en 64-årig mand stjålet sin pung på Gadehavegårdsvej. Tyven kom gående bagfra og talte i telefon – da han kom op på siden af den 64-årige stjal han pungen. Han beskrives som:

A: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, 14-16 år, ca. 165 cm høj og almindelig af bygning. Han var brun i huden, havde kort hår og iført en grå langærmet trøje og mørke jeans. Han talte dansk.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til politikommissær Ole Nielsen på telefon 7258 7611, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

”Hjemmeplejere” efterlyses i Albertslund
Tirsdag den 29. april kl. 18.30 blev en 87-årig kvinde udsat for tricktyveri i sit hjem på Topperne. Tyvene ringede på og udgav sig for at være fra hjemmeplejen. De blev lukket ind og den 87-årige talte med den ene af dem. Imens stjal den anden smykker. De beskrives som:

A: Kvinde, sydeuropæisk af udseende, 40-45 år, 160-165 cm høj og almindelig af bygning. Hun var brun i huden og havde langt sort hår som var sat op i en knold i nakken. Hun var iført en hvid kittel med kuglepen i brystlommen og talte dansk.

B: Kvinde, sydeuropæisk af udseende, 50-60 år, 155-160 cm høj og kraftig af bygning. Hun var brun i huden og havde sort krøllet går. Hun var iført mørkt tøj.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til politikommissær Ole Nielsen på telefon 7258 7611, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Vær skeptisk
Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:

• Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.
• Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet.
• Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.
• Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.
Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

Carportbrand i Ballerup
Onsdag den 30. april kl. 00.30 indgik anmeldelse om ild i carport på Jonstrupvej. Politi og brandvæsen kørte til stedet. Branden blev slukket og der skete udelukkende materiel skade. Det var formegentlig elinstallationer der startede branden.

Politi Døgnrapporter: 

Navneforbud i Hedegaard-sagen

Københavns Politi skal oplyse, at der i Hedegaard-sagen i dag har været afholdt retsmøde, hvor der kl. 09.22 blev afsagt kendelse om navneforbud efter retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2. Efter denne bestemmelse kan der nedlægges navneforbud, når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.

Det betyder, at det ikke er tilladt offentligt at gengive den mistænktes navn, stilling eller bopæl. Et navneforbud er et egentlig identifikationsforbud, og det betyder, at det heller ikke er tilladt at bringe andre oplysninger om den mistænkte eller fotografier af den mistænkte, der er egnet til at identificere ham.

Såfremt offentliggørelse af sådanne oplysninger allerede er sket på internetbaserede medier, bedes de fjernet omgående, idet de pågældende medier i modsat fald risikerer retsforfølgelse for overtrædelse af navneforbuddet.

Københavns Politi kan i øvrigt oplyse, at man er i dialog med de relevante tyrkiske myndigheder om sagen, men det er endnu ikke muligt at sige noget om tidshorisonten for en eventuel udlevering af den sigtede til Danmark.

Politi Døgnrapporter: 

Afvisning af anmeldelse var en fejl

Som det er fremgået i går af et indslag i TV2Øst og i dagens aviser, har Nikita Klæstrup i går forsøgt at anmelde, at hun som reaktion på et debatindlæg har modtaget nogle henvendelser, der indeholder trusler mod hende. Ved hendes henvendelse til Sydsjælland og Lolland-Falsters politi blev hendes anmeldelse imidlertid umiddelbart afvist.

Politidirektør Lene Frank udtaler, at afvisningen af Nikita Klæstrup er en fejl:

– Vurderingen af, om de omhandlede indlæg har en sådan karakter, at de kan straffes efter straffeloven, er ganske vanskelig. Derfor skal vurderingen foretages af juristerne i anklagemyndigheden. Vi har i dag modtaget anmeldelsen med henblik på at foretage en vurdering af, om indlæggene udgør en overtrædelse af straffeloven.

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

INDBRUD

I det seneste døgn har politiet modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By

Vej

Type

Tidsrum

Udbytte

Harpelunde

Stations Alléen

Hus

På et tidspunkt op til tirsdag klokken 8.15

Ikke gjort op hvad der er stjålet

Karrebækstorp

Skælskørvej

Landejendom

Mandagk lokken 14 – tirsdag klokken 11

Indbygningskomfur, ovn, mikroovn og emhætte af ukendt mærke

Nørre Alslev

Gåbensevej, Orehoved

Hus

I ugen op til tirsdag klokken 10

Morter, oplukker og lysestage af messing

Stubbekøbing

Wieverknolden

Hus

Tirsdag klokken 8.05

Ikke gjort op om der er stjålet noget

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Stege

Grønsundvej

Tirsdag klokken 7.41-13.02

ATK

355

36

50 km/t

81 km/t

5 klip

BESTILTE FÆRDSELSKONTROLLER

Siden den 1. april 2014 har man kunnet bestille en færdselskontrol hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på http://www.bestilenfærdselskontrol.dk/. Senest har politiet haft færdselskontroller, som er bestilt af borgerne, følgende steder:

By

Vej

Tidspunkt

Forseelser

Maribo

Maribovej, Bursø

Tirsdag klokken 11.31-12.01

To sigtet for at køre hurtigere end de tilladte 80 km/t – højeste hastighed var 104 km/t

Nykøbing

Slotsbryggen

Tirsdag klokken 10.30-13.30

Ingen sager

FÆRDSELSKONTROLLER

Det seneste døgn har politiet haft færdselskontroller følgende steder:

By

Vej

Tidspunkt

Forseelser

Herlufmagle

Trælløsevej

Tirsdag klokken 10.45-11.15

Ingen sager

Mogenstrup

Mogenstrup Parkvej

Tirsdag klokken 7.50-8.26

10 køretøjer standset: En sigtet for ikke at bruge sikkerhedsudstyr til børn

Nakskov

Højrebyvej, Søllested

Tirsdagk lokken 16.30-17.15

Fire sigtet for at tale i håndholdt mobil under kørsel og en for at køre uden sikkerhedssele

Slagelse

Flere steder

Tirsdag klokken 7.15-13

25 køretøjer standset: Fem sigtet for at køre uden sikkerhedssele, en sigtet for kørsel i påvirket tilstand og en for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende spritbilister:

Tirsdag klokken 15.59 fik politiet en anmeldelse om, at en knallertkører, der kørte ud af Slagelsevej i Næstved, var fuld. Kort før rundkørslen ved Vestre Ringvej var knalleristen væltet og der stod to løbere ved siden af ham. Det var en 47-årig mand fra Næstved, og han virkede ganske rigtigt fuld. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede tirsdag klokken 19.20 en 51-årig mand fra Nykøbing på Østerbrogade i Nykøbing, der kom kørende på knallert. En alkometertest viste, at den 51-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 63-årig kvinde fra Søllested blev onsdag klokken 1.25 standset af politiet på Brogårdsvej i Søllested. En alkometertest viste,a t den 63-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet fik tirsdag klokken 12.14 en anmeldelse om, at der sad tre personer i en bil ved Burger King på Idagårdsvej i Slagelse og rullede joints. Da politiet ankom til stedet, viste en narkometertest, at føreren af bilen – en 23-årig mand fra Nykøbing F – at han var påvirket af cannabis, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Tirsdag klokken 9.31 standsede politiet en 35-årig mand fra Høng på Parkvej i Slagelse ved misbrugscentret. En narkometertest gav udslag for hash, og den 35-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Den knallert, den 35-årige kørte på, kunne køre hurtigere end tilladt, så han blev også sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Det var ikke første gang, så betjentene konfiskerede knallerten på stedet.

SLAGELSE

Smed pose med amfetamin

Et par betjente lagde i går klokken 9 mærke til en mand, der gik på Rådhuspladsen i Slagelse. Han virkede noget nervøs, og da betjentene henvendte sig til ham, smed han en pose fra sig. Det viste sig, at der var et gram amfetamin i. Derfor blev manden anholdt og sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Ville ikke skrue ned – tog musikanlæg

Politiet fik i går klokken 13 en opringning fra en borger, som var meget generet af, at en nabo i et boligområde på Asgårdsvej i Havrebjerg ved Slagelse spillede høj musik for åbne vinduer. Politiet kørte senere på eftermiddagen klokken 17.35 derud og bad manden, der er 42 år, om at skrue ned. Et par timer senere klokken 19.04 var den gal igen og politiet måtte igen kraftigt formane ham om at skrue ned. Men det holdt kun halvanden time. Klokken 20.27 måtte politiet for tredje gang køre ud til den 42-årige. Da det tilsyneladende ikke rigtig virkede at bede pænt, tog betjentene denne gang hans musikanlæg med. Det hjalp gevaldigt.

VORDINGBORG

43-årig sigtet for trusler

En 66-årig kvinde fra Borre blev tirsdag eftermiddag kontaktet af en 43-årig mand, der truede med, at hendes søn ville blive slået ihjel, hvis ikke han blandt andet afleverede penge til den 43-årige. I løbet af eftermiddagen og aftenen lykkedes det for politiet at finde frem til den 43-årige, som klokken 20.20 blev anholdt og sigtet for trusler på livet.

Cyklistfinale er med til at sikre bedre og mere sikre børn i trafikken

Når skoleeleverne for alvor begynder at færdes på egen hånd i trafikken, er det vigtigt, at de kan færdes sikkert i både kendt og ukendt trafik. Derfor afholder lokalpolitiet i Esbjerg onsdag den 30. april årets Cyklistfinale for vinderne af de lokale prøver i folkeskolerne i Esbjerg og Fanø kommuner.

Cyklistprøven er et undervisningsforløb til 6. klasse. Forløbet består af klasseundervisning, en teoriprøve og en praktisk køreprøve ude i trafikken. Her bliver der blandt andet arbejdet med tegngivning, vigepligtsregler og risikobevidsthed.

Finalen i Esbjerg foregår i gaderne omkring politigården i Esbjerg samt på forpladsen ved Rådhuset. Den består af en cykeltur i området og kørsel på en manøvrebane. I samarbejde med Danske Bank, Esbjerg kommune og Fanø kommune vil vinderen blive præmieret med en helt ny cykel. Der er også præmier til anden og tredjepladsen.

Tilskuere er velkomne til at kigge på.

Politi Døgnrapporter: